Ved Kræftafdelingen er en 12 måneders uklassificeret stilling ledig til besættelse efter aftale.
Læger, der tidligere har haft en introduktionsstilling i klinisk onkologi, vil blive foretrukket.
Der tilbydes et rigt uddannelses- og undervisningsmiljø, og der stilles krav om aktiv deltagelse i disse aktiviteter.
Uddannelsen organiseres af to uddannelsesansvarlige overlæger, to uddannelseskoordinerende yngre læger og fem hovedvejledere. Da der er tale om en uklassificeret ansættelse, har afdelingen ikke pligt til formel uddannelse, men ansøger deltager i uddannelsesaktiviteter på lige vilkår med kollegaer, ansat i uddannelsesstillinger.
Afdelingen har stor klinisk og præklinisk forskningsaktivitet, og der vil være gode muligheder for at blive introduceret til eller indgå i forskningsprojekter. Afdelingen varetager undervisning af studenter, og det forventes, at ansøger bidrager til deres uddannelse.
Region Midtjylland lægger vægt på, at ansøger udviser positiv holdning, er udadvendt og målrettet med lyst til at arbejde med kræftpatienter, bidrage til det gode arbejdsmiljø samt være nysgerrig på forskning og udvikling.
I ansættelsen kan der indgå vagtarbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og YL. Der kræves børneattest forud for ansættelsen. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft den 7. juni 2026, forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling, inden du tilbydes ansættelse.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Anni Ravnsbæk på tlf. 7845 4919.
Motiveret ansøgning, CV og autorisationsbevis sendes online. Ansøgningsfrist er den 26. juli 2026.