Studentermedhjælper til Kongelunden

Er du studerende med flair for sociale medier og interesse i byudvikling? Aarhus Kommune søger en studentermedhjælper til det spændende stadionprojekt i Kongelunden.

Studentermedhjælper til Kongelunden

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Om jobbet:

Kongelunden er et stort bynært rekreativt område med nogle af Aarhus’ største attraktioner og idrætsfaciliteter. Smukt og centralt placeret for enden af Stadion Allé bygger Aarhus Kommune lige nu byens nye fodboldstadion. Det er et projekt med stor interesse og bevågenhed i omverdenen. Det nye stadion står efter planen færdigt i første halvår 2027.

Aarhus Kommune tilbyder en ansættelse, indtil stadionprojektet er afsluttet i løbet af 2027.

Som studentermedhjælper skaber du i samarbejde med Kongelundens kommunikationsansvarlige indhold om byggeriet af det nye stadion til sociale medier. Du er udførende på størstedelen af opgaverne, ofte i samspil med Aarhus Kommunes projektleder og Aarhus Kommunes eksterne samarbejdspartnere på byggeriet.

Dine arbejdsopgaver som studentermedhjælper i Kongelunden:

  • Idégenerere til og vedligeholde contentplan.
  • Research på mulige emner.
  • Opsøge viden og status om byggeriet.
  • Udvikle og skabe indhold til sociale medier, primært Instagram.
  • Tilrettelægge, optage og redigere videoindslag.

Din profil:

Faglige kompetencer:

  • Kendskab til og erfaring med at skabe professionelt indhold på sociale medier.
  • Målgruppe- og platformsforståelse.
  • Grafisk forståelse og erfaring med videoredigering og billedbehandling.
  • Kendskab til og erfaring med byudviklings- og/eller anlægsprojekter.
  • Forståelse af byggetekniske termer, planer, tegninger, 3D-modeller mv.

Personlige kompetencer:

  • Selvstændig og handlekraftig.
  • Samarbejdsorienteret og fleksibel.
  • Grundig og engageret.

Derfor skal du vælge Aarhus Kommune:

  • Fagligt udfordrende.
  • Højt engagement og arbejdsglæde.
  • Fleksible rammer, der kan tilpasses dit studium.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Det ugentlige timetal er 7. Stillingen udløber, når stadionprojektet er afsluttet i løbet af 2027.

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kommunikationsansvarlig, Lotte Pape, på telefon 41 85 50 74.

Ansøgning:

Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på 'Søg stillingen' for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes.

Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har Aarhus Kommune modtaget din ansøgning. Ansøgningsfrist er onsdag den 30. september 2026 kl. 23:59.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 30.9.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.11.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid, Projekt
Calendar Icon
Virksomhedens navn Aarhus Kommune
Location Icon
Adresse N.J. Fjords Gade 2A, 8000, Aarhus C
Calendar Icon
Kontaktperson Lotte Pape
Email Icon
Email lotpa@aarhus.dk
phone Icon
Telefon 41855074
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

N.J. Fjords Gade 2A, 8000, Aarhus C

Se større kort