Antikmuseet, Aarhus Universitet, søger studentermedhjælpere med start den 1. september 2026. Aarhus Universitet søger engagerede studerende, som har lyst til at gøre en aktiv indsats for at formidle antikkens kulturarv og dens efterliv.
- Ansøgningsfrist: 17. august 2026, kl. 23:59 CEST
- Forventet start: 1. september 2026
- Adresse: Antikmuseet, Victor Albecks Vej 3, 8000 Aarhus C
- Stillingstype: Tidsbegrænset deltidsstilling fra 1. september 2026 til 31. august 2027.
Arbejdet indbefatter vagter i forbindelse med museets søndagsåbninger, omvisninger i museet samt hjælp til diverse arrangementer. Arbejdsopgaverne omfatter alt fra praktiske opgaver som rengøring og oprydning til faglig formidling og kommunikation på museets SoMe. Som studentermedhjælper får du et bredt indblik og erfaring i museumsarbejdets alsidighed.
Aarhus Universitet søger studerende med faglig viden om antikken og dens efterliv. Studerende på klassisk arkæologi foretrækkes, da omvisninger om græsk og romersk kunst og kultur for gymnasieklasser er en af arbejdsopgaverne.
Du skal være fleksibel, initiativrig og have lyst til at indgå i et lille dedikeret team.
Det er et krav, at du er indskrevet som aktiv studerende på en højere dansk uddannelsesinstitution.
Timetallet for stillingen varierer, men anslås til omkring 100 timer pr. år, svarende til cirka 2 timer pr. uge. Ansættelsen er i 12 måneder.
Ansøgning skal sendes senest den 17. august 2026. Oplysninger om stillingen kan fås ved kontakt til museumsleder Vinnie Nørskov på vinnien@cc.au.dk.
Løn- og ansættelsesvilkårAnsættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK STAT.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Aarhus Universitet ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Om ArtsFaculty of Arts er et af Nordeuropas væsentligste fakulteter for forskning og videregående uddannelse inden for humaniora, teologi og pædagogik. Inden for denne faglige bredde huser fakultetet omkring 700 forskere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende og 1.500 efter- og videreuddannelsesstuderende. Aarhus Universitet tror på, at de bedste idéer opstår i mødet mellem forskellige perspektiver – og at forskning, undervisning og innovation udvikles bedst i dialog med samfundet omkring Aarhus Universitet.
Du kan finde mere information her: Faculty of Arts | Aarhus Universitet