Sundhedsadministrativ koordinator eller lægesekretær søges til Øre-, Næse- og Halsafdelingen – Audiologisk Team Aarhus, Aarhus Universitetshospital.
Region Midtjylland søger en kollega, gerne 37 timer/uge, med start pr. 1. november 2026 eller snarest herefter. Stillingen er en fastansættelse, og arbejdstiden ligger fortrinsvis mellem kl. 7.30-15.30 på hverdage. Dit arbejdssted er primært Palle Juul-Jensens Boulevard, Aarhus N, og med fremmødedage på Peter Sabroes Gade, Aarhus C efter et fastlagt rul.
Hvem er Region Midtjylland?Audiologisk Klinik er en underafdeling af Øre-, Næse- og Halsafdelingen. Klinikken består p.t. af otte sekretærer fordelt på to teams, en fjernskriver og en reception, som er beliggende på Peter Sabroes Gade. Klinikken mangler en kollega i det ene team. Sekretærerne supplerer hinanden godt med deres forskellige personligheder og kompetencer, og der er fokus på et godt arbejdsmiljø, både i gruppen og i hele afdelingen.
I Audiologisk Klinik vil du skulle samarbejde med en bred vifte af faggrupper såsom læger, audiologer, audiologopæder, CI-teknikere, ingeniører, ørepropteknikere, sygeplejersker og serviceassistenter.
Klinikken har fokus på udredning og behandling af høretab samt svimmelhed og andre relaterede tilstande. Patientgruppen spænder aldersmæssigt fra spædbørn til ældre.
Dine opgaverI samarbejde med sekretærteamet vil dine opgaver blandt andet omhandle:
- håndtering af henvisninger, booking og koordinering af det gode patientforløb
- diverse registreringsopgaver, herunder diagnoser, procedurer og forløbsmarkører, samt mere specialespecifik kodning
- patientkontakt via telefon og mail samt kontakt til klinikkens interne og eksterne samarbejdspartnere
- have overblik over diverse administrative "løse ender" og sikre, at de knyttes sammen
- skrivning af journalnotater, korrespondancebreve, breve til patienter og lignende
- afløsning i receptionen på Peter Sabroes Gade ved sygdom og ferie.
Du vil få et job, hvor du kommer rundt om alle de opgaver, som en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator varetager i en klinik, hvor der dagligt er mange henvendelser fra patienter og pårørende. Her håndteres dagligt en stor mængde henvendelser fra patienter og pårørende. Du vil blive en væsentlig og værdsat del af driften inden for et område, der er underlagt stor politisk opmærksomhed, og som står overfor flere spændende forandringer i de kommende år. Du vil referere til den sundhedsadministrative leder i Øre-, Næse- og Halsafdelingen.
Region Midtjylland søger dig som- er uddannet sundhedsadministrativ koordinator eller lægesekretær med erfaring i brugen af MidtEPJ (et ufravigeligt krav)
- er serviceminded og sikker i den telefoniske kontakt med patienter
- er ansvarlig, handlekraftig og kommer med lysten til at sætte fokus på at optimere det gode patientforløb
- har et stort engagement og tør bringe det i spil i det tværfaglige samarbejde
- arbejder struktureret og er bevidst om værdien af data og korrekt/tidstro registrering
- trives i et miljø, hvor der er travlt, og hvor der kan være behov for at ændre retning med kort varsel
- har et godt overblik og er god til at prioritere dine opgaver
- sætter pris på det gode kollegaskab og bidrager selv til at skabe det.
- en kompetent sekretærgruppe, hvor faglighed og samarbejde er vigtigt, hvor der er fokus på det gode sociale sammenhold, og hvor sekretærgruppen hjælper hinanden
- et spændende job i en travl organisation under stadig forandring og tilpasning
- faglig og personlig udvikling og med plads til at sætte sit præg på opgaveløsningen
- et godt arbejdsfællesskab med engagerede og ambitiøse kollegaer, hvor gensidig respekt for faglighed, tværfaglighed og god opgaveløsning er en selvfølge
- et socialt fællesskab i hele Øre-, Næse- og Halsafdelingen med fælles arrangementer
- en grundig og struktureret oplæring.
Øre-, Næse- og Halsafdelingen på Aarhus Universitetshospital er en højt specialiseret afdeling, der varetager diagnostik, behandling og opfølgning af patienter med sygdomme og lidelser i øre-, næse- og halsregionen.
Den samlede sekretærgruppe består af i alt ca. 32 dygtige og meget engagerede sekretærer, som er glade for at arbejde i lige præcis Øre-, Næse- og Halsafdelingen. Sekretærgruppen er fordelt på det audiologiske og kirurgiske område, forløbsenhed, booking, visitation, klinik og sengeafsnit.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
KontaktHar du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sundhedsadministrativ leder Betina Høgh på telefon 6138 2007.
AnsøgningSend din ansøgning senest d. 6. september 2026. Samtaler forventes afholdt uge 37.
Du søger stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning” nederst i stillingsopslaget. Vedhæft CV og relevante bilag.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling, inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk