Sygeplejerske søges til kombinations stilling mellem Herning Arrest og Nykøbing Mors Arrest

Er du en erfaren sygeplejerske, der søger nye udfordringer? Kredskontoret i Fængselskreds Vest søger en dygtig sygeplejerske til en spændende kombinationsstilling mellem Herning og Nykøbing Mors Arrest.

Sygeplejerske søges til kombinations stilling mellem Herning Arrest og Nykøbing Mors Arrest

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Kredskontoret i Fængselskreds Vest søger en sygeplejerske i Herning/Nykøbing Mors Arrest som led i en omorganisering og opnormering. Opnormeringen sker i forbindelse med øget fokus på sundhed og indsatser for udsatte og sårbare indsatte i lyset af den nye strafferetsreform.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt og ønskes besat den 1. januar 2027 eller efter aftale.

Om arbejdsstedet

Som ansat fængselssygeplejerske vil man være hjemmehørende under Sundhedsenheden i Kredskontoret i Fængselskreds Vest med primærtjenestested i Herning Arrest.

Vedkommende vil i samarbejde med en erfaren sygeplejerskekollega i arresten, læge og psykiater være ansvarlig for at varetage den sundhedsfaglige betjening af de indsatte.

Stillingen tilbyder nogle anderledes rammer, hvor en spidskompetence er evnen til at kunne samarbejde positivt i et tværfagligt miljø med fængselsbetjente, sygeplejerskekollegaer, læger, psykiater, eksterne samarbejdspartnere såsom hospitaler og misbrugscentre.

Sundhedsenheden leverer sundhedsydelser på niveau med almen praksis – med et særligt blik for kompleksitet, social sårbarhed, misbrug, psykisk mistrivsel og kronisk sygdom.

Jobbet som fængselssygeplejerske

Arbejdsopgaverne i klinikken er meget alsidige og med varierende kompleksitet og kan bedst sidestilles med arbejdsgangen i en lægepraksis, idet de indsatte henvender sig til sygeplejeklinikken med problemstillinger, som de ellers ville have henvendt sig til egen læge med.

Det er altafgørende i jobbet, at ansøger har lyst til at arbejde med en patientgruppe, der lever i et fængselsmiljø og ofte har multifacetterede komplekse sundhedsmæssige problemstillinger af både fysisk, psykisk og social karakter, ofte kombineret med compliance-problemer.

I opnormeringen ligger en styrkelse af den faglige indsats over for udsatte og sårbare – eksempelvis gennem tidlig opsporing, kontinuitet, stabil medicinering, fokus på patientsikkerhed og et tæt tværfagligt samarbejde, samt en rehabiliterende tilgang, hvor den indsattes egenomsorg, mestring og sundhedskompetencer understøttes. Det kan blandt andet være via målrettet vejledning, motiverende samtaler og støtte til at navigere i behandling og aftaler, også med henblik på bedre sektorovergange ved løsladelse.

Fængselssygepleje kræver høj faglighed samt en empatisk, medmenneskelig, rummelig og anerkendende tilgang, hvor det oftest kræves at kunne "tænke ud af boksen" inden for de givne rammer for at løse opgaven.

De sygeplejefaglige opgaver består blandt andet af:
  • Indledende sundhedssamtaler ved indsættelse med fokus på screening for blandt andet kroniske og psykiske lidelser.
  • Selvstændige sygeplejekonsultationer med udgangspunkt i de indsattes somatiske, psykiske og kroniske problemstillinger, herunder rådgivning og vejledning om sundhedsbevarende forhold og egenomsorg.
  • Visitering til, deltagelse i samt opfølgning på læge-/psykiaterkonsultationer.
  • Planlægning, opfølgning, kontrol og koordinering af nye og igangværende behandlingsforløb af både akut og kronisk karakter, herunder at foretage EKG, LFU, sårpleje, vaccinationer og lignende klinisk arbejde.
  • Varetagelse af medicindosering til matriklens indsatte.
  • Funktion som sundhedsfaglig sparringspartner for fængselsfaglige kollegaer.
Hvem er ansøgeren?

Kredskontoret i Fængselskreds Vest leder efter en kollega, hvor den faglige værktøjskasse er i orden, og som samtidig kan trives i et dynamisk og anderledes miljø med tydelige rammer, men grundlæggende et sted og et sygeplejefællesskab med ambitioner. Virksomheden har fokus på kvalitet, ensretning af arbejdsgange, patientsikkerhed samt kompetenceudvikling.

Kredskontoret i Fængselskreds Vest lægger særlig vægt på følgende kriterier:
  • Det er et ufravigeligt krav, at ansøger har været uddannet sygeplejerske igennem nogle år.
  • Det er væsentligt, at ansøger rent fagligt er i stand til hurtigt at kunne identificere, opspore og vurdere sygeplejefaglige problemstillinger og selvstændigt handle på disse.
  • Ansøger skal have en høj grad af selvledelse, selvstændighed, ansvarsfølelse og formå at bidrage positivt til et lille monofagligt arbejdsfællesskab, der baserer sig på principperne om et selvstyrende team med ledelse på afstand.
  • Ansøger skal kunne arbejde struktureret og have fokus på patientsikkerhed.
  • Ansøger skal have gode samarbejdsevner med evnen til at kunne indgå problemløsende i samarbejdsrelationer, da tværfagligt samarbejde med arrestens øvrige faggrupper er af helt afgørende betydning i dagligdagen.
  • Ansøger skal være nærværende og udstyret med et venligt, roligt, positivt og medmenneskeligt livssyn og gerne investere af sig selv for at skabe et godt fælles arbejdsmiljø med læring, arbejdsglæde, trivsel og gode samarbejdsrelationer i højsædet.
  • Ansøger skal være udstyret med gode pædagogiske evner og kunne kommunikere sikkert og tydeligt i vejledningsøjemed til både indsatte og ansatte.
  • Ansøger skal have bred medicinsk erfaring fra eksempelvis akut/somatik, misbrugsbehandling, hjemmepleje, psykiatri eller socialmedicinske tilbud.
  • Ansøger skal hvile i sin faglighed samt have interesse for et komplekst klinisk felt, hvor somatik, psykiatri, misbrug og social sårbarhed ofte overlapper hinanden.
Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet, Lærernes Centralorganisation og CO10, samt organisationsaftale for sygeplejersker i staten og aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte sygeplejersker i staten mellem CO10 og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

  • Stillingen er en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.
  • Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler, og det primære tjenestested er Nordjyllands Arrester og Tilsyn, Herning Arrest, Østergade 9, 7400 Herning. Derudover skal stillingen også betjene Nordjyllands Arrester og Tilsyn, Nykøbing Mors Arrest, Tinghusvej 2, 7900 Nykøbing Mors.
  • Stillingen er til besættelse den 1. januar 2027.
Bemærk

Der er god mulighed for at få indflydelse på planlægning af egen arbejdstid med udgangspunkt i driften. Arbejdstiden er altid i dagtid og med fast fremmøde efter aftale kl. 7.30/8.00 og fri efter aftale mellem kl. 15.00/16.00.

Der arbejdes i udgangspunktet aldrig i weekender og på helligdage.

Ansøgeren skal være indstillet på, at der er tale om en kombinationsstilling, hvor vedkommende ligeledes varetager den primære sygeplejedækning i Nykøbing Mors Arrest.

Kredskontoret i Fængselskreds Vest forestiller sig, at der er fremmøde tre dage om ugen i Herning Arrest og to gange om ugen i Nykøbing Mors Arrest.

Der kan ved behov stilles tjenestebil til rådighed ved transporten fra Herning til Nykøbing Mors.

I ferier og ved eventuel sygdom skal den ansatte være selvdækkende på matriklerne med udgangspunkt i, at Sundhedsenhedens sygeplejersker er behjælpelige med at dække ind for hinanden, hvorfor den ansatte efter særlig aftale vil skulle kunne være behjælpelig på andre matrikler i nærheden.

Om Sundhedsenheden

Sundhedsenheden er en enhed i Danmarks Fængsler, hvor det sundhedsfaglige og personalemæssige ansvar for læge- og sygeplejegruppen er placeret hos en sundhedsfaglig ledelse bestående af en cheflæge, en chefsygeplejerske og to enhedsledere.

Sundhedsenheden tilbyder blandt andet faglig sparring i dagligdagen, fokuseret supervision, relevant efteruddannelse og deltagelse på kurser, herunder diplommodul for fængselssygeplejersker "Det strafferetlige system", diplomgivende NADA-kursus, deltagelse i faglige temadage med øvrige sygeplejekollegaer i området som minimum to gange årligt, herudover onlinebaserede webinarer med fagligt indhold hver måned.

I Sundhedsenheden ydes sundhedsbetjening svarende til almen praksis til områdets cirka indsatte, der er fordelt på 29 matrikler, som dækker over arrester, åbne og lukkede fængsler i Jylland og på Fyn.

Herning Arrest har 17 pladser, og Nykøbing Mors Arrest har 16 pladser, primært mandlige varetægtsarrestanter, men der kan også være afsonere i perioder.

Interesserede kan læse mere om Sundhedsenheden på hjemmesiden https://www.danmarksfængsler.dk/.

Sikkerhedsarbejdet i Danmarks Fængsler indgår som en naturlig del af jobbet og vægtes meget højt. Der er nultolerance i forhold til vold og trusler.

Ansøgning

Interesserede søger stillingen ved at klikke på "Søg stillingen".

Ansøgningen med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt angivelse af referencer skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 13. november 2026.

Kredskontoret i Fængselskreds Vest forventer at afholde samtaler i uge 47 på Kredskontoret Vest i Aarhus.

En forudsætning for ansættelse i stillingen er, at ansøgere, såfremt de indkaldes til samtale, giver samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dem i Det Centrale Kriminalregister. Hvis ansøgere indkaldes til samtale, skal de til samtalen medbringe billedidentifikation, eksempelvis pas eller kørekort.

Danmarks Fængsler opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til cheflæge Camilla Hungeberg på mail Camilla.Hungeberg@krfo.dk eller enhedsleder Nicla Gross Øgendahl NiclaGross.Ogendahl@dkf.dk.

Kredskontoret i Fængselskreds Vest ser frem til at modtage ansøgninger og håber, at interesserede har lyst til at blive en del af Sundhedsenheden i Danmarks Fængsler, Fængselskreds Vest.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 13.11.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.1.2027
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Kredskontoret i Fængselskreds Vest
Location Icon
Adresse Mosevej 5B, 8240, Risskov
Calendar Icon
Kontaktperson Camilla Hungeberg
Email Icon
Email Camilla.Hungeberg@dkf.dk
phone Icon
Telefon 7255 8911
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Mosevej 5B, 8240, Risskov

Se større kort