Sygeplejerske til velfunderet lægepraksis i Aarhus C

Stiger opgaverne dig over hovedet? Lægehuset Aarhus søger en engageret sygeplejerske til deres praksis i hjertet af Aarhus C. Grib chancen for en alsidig hverdag!

Sygeplejerske til velfunderet lægepraksis i Aarhus C

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Opgaverne i almen praksis stiger, og derfor søger Lægehuset Aarhus den helt rigtige nye medarbejder til lægehusets gode arbejdsplads.

Ansøgeren skal have lyst til dagligdagen i praksis med skiftende opgaver, mange beslutninger og højt tempo.

Ansøgeren drømmer om at få to meget erfarne og empatisk begavede praksissygeplejersker som sine nærmeste kolleger og har lyst til at holde sig fagligt opdateret og lære nyt.

Personen skal have en høj grad af beslutningsdygtighed og menneskelig indsigt samt kunne yde faglig omsorg.

Det er vigtigt, at ansøgeren er serviceminded og fordomsfri i mødet med patienten, er god til at arbejde i og for et fællesskab, og er åben med let til smil og grin.

Ansøgeren er sygeplejerske. Praksiserfaring kan være en fordel, men er ikke afgørende.

Lægehuset Aarhus lægger vægt på den erfaring, som ansøgeren kan supplere med i huset. Allermest vægtes det, at ansøgeren som menneske vil kunne udvikle sig godt og sikkert og være med til at øge de samlede kvaliteter og arbejdsglæden i lægehusets fælles hus.

Ansøgeren vil komme til at arbejde tæt sammen med alle i Lægehuset Aarhus og have mulighed for supervision og sparring. Lægehuset stræber mod at arbejde mere og mere i behandlingsteams omkring patienten og her have fokus på fælles udvikling og læring.

Den nye medarbejders dagligdag vil være alsidig med mange typer af konsultationer.

Dagligdagen vil indeholde en grad af kontroller af kroniske lidelser, for eksempel KOL, forhøjet blodtryk, hjertesygdomme, stofskiftelidelser mv. Den vil også kunne indeholde psykiatriske og psykologiske aspekter, skader og bevægeapparats-gener, sårpleje, deltagelse i akuttiden og meget andet, alt efter ansøgerens interesser og kompetencer.

Ansøgeren vil også blive en del af implementeringen og indsatsen omkring eksempelvis demensudredninger og kræftpakker mv. Lægehuset Aarhus ser ind i at skulle strukturere dette endnu mere i klinikken i den kommende tid.

Om Lægehuset Aarhus

Klinikken er en tre-mands kompagniskabs-praksis med en lang historie i Aarhus C. Lægehuset Aarhus har de sidste ni år i fællesskab formet de værdier og den klinik, som Lægehuset Aarhus er stolte af at have i dag. Klinikken har flyttet lokaler af nogle omgange og er nu atter veletableret i smukke og funktionelle lokaler.

Klinikken har cirka 5.200 patienter – en god blanding af unge, familier samt ældre og kronikere fra forskellige samfundslag.

Lægehuset Aarhus er en god og sammenspillet gruppe med fokus på tillid og respekt for hinanden og teamets forskellige fagligheder.

Lægehuset Aarhus arbejder selvfølgelig med patienten i fokus, men også med fokus på alles daglige trivsel og det at kunne udføre et tilfredsstillende stykke arbejde.

Lægehuset Aarhus prioriterer de fælles pauser og sociale arrangementer højt.

Klinikkens sammensætning:

  • To erfarne sekretærer
  • To erfarne praksissygeplejersker
  • Én speciallæge som fast vikar
  • Én til to uddannelseslæger
  • Tre speciallæger som ejere og 100 procent deltagende i den kliniske hverdag
  • Dertil et meget dygtigt hold af medicinstuderende, der har faste opgaver i sekretariat, laboratorium og selvstændige konsultationsspor.

Timetallet er 30-37 timer ugentligt.

Tiltrædelse er efter aftale.

Ansøgningsfrist: 27. november 2026

Første samtaler forventes afholdt den 2. december 2026.

Lægehuset Aarhus opfordrer interesserede til at sende en ansøgning og et CV. Lægehuset glæder sig til at møde ansøgere.

Se mere om Lægehuset Aarhus på www.laegerne.dk

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 27.11.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid, Deltid (30–37 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn Lægehuset Aarhus
Location Icon
Adresse Banegårdspladsen 4, 1., 8000, Aarhus C
Se stillingsopslag