Change Direction ApS søger en systemorienteret projektkoordinator til en nyoprettet stilling i projektafdelingen. Du får en central rolle i udviklingen af eksisterende kunder, onboarding af nye og omsætning af deres forretningsbehov til effektive og velfungerende løsninger. Du arbejder tæt sammen med kunder, salg, projektledere og udviklingsafdelingen og får betydelig frihed til selv at tage ansvar og præge opgaveløsningen.
Change Direction ApS står bag Change Direction ApS Marketing Cloud, en fleksibel SaaS-platform, der understøtter virksomheder indenfor blandt andet e-mail marketing, marketing automation, kundeklubber, loyalitetsprogrammer, kampagner og personaliseret kommunikation. Som systemorienteret projektkoordinator bliver du en vigtig del af den fortsatte udvikling af kundernes brug af platformen. Change Direction ApS er beliggende i Aarhus syd.
Du ser muligheder – og skaber konkrete løsninger.
Udfordringen:
Du bliver et væsentligt bindeled mellem kunden, projektet og udviklingsafdelingen. Din opgave er at forstå kundernes forretning og systemmæssige behov, omsætte dem til konkrete løsninger og sikre en professionel gennemførelse fra start til slut. Dette omfatter både onboarding af nye kunder, videreudvikling af eksisterende kunder samt løsning af system- og dataopgaver.
Samtidigt vil du fungere som sparringspartner for salgsafdelingen før og efter projektsalg, så løsningerne både er realistiske og værdiskabende for kunden. I tæt samarbejde med udviklingsafdelingen sikrer du kvalitet, fremdrift og en effektiv projektgennemførsel med fokus på at minimere fejl. Du får stor mulighed for selvstændigt at præge og løse en væsentlig del af de udviklings- og opsætningsmæssige opgaver.
Du kommer til at arbejde med nogle af de førende B2C-brands i Danmark. Derfor er det vigtigt, at du både kan håndtere kunder professionelt, forstå tekniske problemstillinger og samtidig identificere muligheder for at øge kundernes værdi af at benytte Change Direction ApS Marketing Cloud.
Din indsats skaber synlig værdi for både kunderne og Change Direction ApS.
Derfor skal du søge stillingen:
Change Direction ApS har et mindre, fagligt stærkt udviklings- og projektteam med en uformel kultur, tæt samarbejde og kort vej fra idé til beslutning. Arbejdsdagen er fleksibel, og der er efter behov mulighed for remote eller hybridarbejde nogle dage om ugen, samtidig med at du bliver en del af det daglige fællesskab på kontoret.
Stillingen er nyoprettet, så du får en særlig mulighed for at præge både rollen og den fortsatte udvikling af projektafdelingen. For den rette er der på sigt mulighed for at få selvstændigt ansvar for udvalgte nøglekunder.
Tag ansvar, få indflydelse og faglig udvikling.
Omfattende "pakke":
- Spændende kundeprojekter med moderne teknologi.
- Fleksibel hverdag med mulighed for remote/hybrid.
- Konkurrencedygtig løn, pension og seks ugers betalt ferie.
- Ubegrænset antal barnets sygedage.
Dine kompetencer:
Change Direction ApS lægger vægt på din erfaring, systemforståelse og professionelle tilgang til opgaverne frem for din uddannelsesmæssige baggrund. Du har erfaring med kunder, projekter, systemer og datastruktur og formår at skabe overblik fra behovsafklaring til færdig løsning.
Du arbejder selvstændigt og struktureret, tager ansvar for både fremdrift og kvalitet samt kommunikerer naturligt med kunder, projektkolleger og udviklere. Du har interesse for og erfaring med ny teknologi og AI-værktøjer og ser muligheder for at anvende dem til at skabe effektive og værdiskabende løsninger. Måske har du erfaring med SaaS, integrationer og databaser.
Det forventes ikke, at du opfylder alle kravene. Det afgørende er relevant erfaring, en professionel tilgang og motivation for at skabe resultater for Change Direction ApS’ kunder.
Yderligere oplysninger:
Tøv ikke med at kontakte rekrutterings- og search-virksomheden Change Direction Seniorkonsulent Søren Glavind Bo på 2671 1144 eller sbo@changedirection.dk.
Send din ansøgning nu!
Søg stillingen med det samme, da Change Direction ApS holder samtaler løbende. Stillingsreference: SB-9383.
Om Change Direction ApS:
Change Direction ApS' historie går tilbage til 1999, mens det nuværende selskab blev etableret i 2020. I dag har Change Direction ApS fuld fokus på en egenudviklet platform, Change Direction ApS Marketing Cloud, som bruges til marketing automation, e-mail marketing, loyalitetsprogrammer og gamification.
Blandt kunderne er virksomheder som Salling Group, Normal, Small Danish Hotels, Nemlig.com, Danske Hoteller, Krifa, Silvan, VisitAarhus, Kino.dk og Middelfart Sparekasse.
Change Direction ApS' mission er at skabe ekstraordinære resultater for kunderne. Samtidigt ønsker Change Direction ApS at bygge en arbejdsplads, hvor dygtige mennesker trives og udvikler sig. Change Direction ApS ønsker desuden at bidrage positivt til samfundet og de fællesskaber, Change Direction ApS vælger at engagere sig i.
Change Direction ApS er selvfinansieret og har store ambitioner. Change Direction ApS har fokus på langsigtet vækst, stærke kunderelationer og høj kvalitet i løsningerne. Læs mere om Change Direction ApS.