Da Langenæs Tandlægerne har stor patienttilgang, søger de en tandplejer til to faste dage om ugen med start i august eller september. Der er mulighed for flere dage på sigt. Arbejdstiden er onsdag og fredag, cirka otte timer per dag.
Beskrivelse af klinikken
Klinikken har i alt fire behandlingsrum med XO-units, Dental Suite, Romexis rtg og intraoral scanner. Klinikken består af to tandlæger, én tandplejer og tre klinikassistenter.
Langenæs Tandlægerne har et rigtig godt fællesskab på klinikken, og der er godt humør, uformel stemning og grin alle ugens dage. Langenæs Tandlægerne beskæftiger sig med alle former for moderne tandbehandlinger. De har mange glade patienter og 4,9 på både Trustpilot og Google.
Langenæs Tandlægerne søger en erfaren tandplejer, der:
- Har solid klinisk erfaring og trygt kan stå for selvstændige behandlingsforløb.
- Har lyst til at tage mere komplekse PA-behandlinger og behandlingsplaner.
- Har høj faglighed med fokus på et professionelt og trygt behandlingsforløb.
- Er teamplayer – succes opnås ved samarbejde og i fællesskab.
- Er en glad og stabil person med en masse energi.
Langenæs Tandlægerne tilbyder:
- En fyldt aftalebog med tilgang af nye patienter.
- Et spændende job i et professionelt miljø med fokus på kvalitet.
- En attraktiv lønpakke.
- Fokus på moderne ledelse med blandt andet månedlige statusmøder og fleksibilitet.
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling – både på klinikken og på kurser.
- Høj grad af selvstændighed og mulighed for at forbedre klinikken med gode idéer.
- Gode kollegaer, sociale arrangementer og massageordning – Langenæs Tandlægerne prioriterer medarbejdertrivsel.
Klinikken ligger på Skanderborgvej 36 i Aarhus C ved Langenæs og Harald Jensens Plads. Der er gratis parkering ved klinikken, og bussen stopper 50 meter væk.
Send Langenæs Tandlægerne en e-mail med overskriften ”Job” til michael@langenaestand.dk senest 28. juni, men gerne hurtigst muligt. Der behøves ikke en lang ansøgning eller et CV. Skriv gerne i stedet et par linjer om dig selv og din erfaring.
Diskretion ved henvendelse er en selvfølge. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Langenæs Tandlægerne på telefon 61 16 01 11.
For yderligere information om klinikken, se Langenæs Tandlægernes hjemmeside www.langenaestand.dk.