Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og gå fra Senior Paid Social Specialist til Team Lead? Her får du muligheden for at bygge videre på dine stærke kompetencer inden for Paid Social og samtidig udvikle dig som leder. Som Team Lead får du ansvaret for et stærkt specialistteam, mens du fortsat arbejder både strategisk og operationelt med Paid Social på tværs af 29 markeder.
HVAD TILBYDER JYSK DIG
Du bliver Team Lead for et engageret og ambitiøst team bestående af tre Paid Social specialister og én koordinator, som arbejder med Meta, TikTok og Pinterest. Samtidig bliver du en del af et større medieteam med ansvar for JYSKs andre digitale kanaler som programmatic, search og e-mailmarketing.
Du vil have din daglige gang på JYSKs hovedkontor i Aarhus, hvor du får en central rolle i at videreudvikle JYSKs globale Paid Social-setup og sikrer et stærkt samarbejde mellem dit team, interne stakeholders og eksterne partnere. Du er med til at drive innovation og eksekvering af højeste kvalitet samt skaber et miljø, hvor teamet udvikler sig, trives og lykkes sammen.
- En lederrolle i en dynamisk, international virksomhed med et stærkt digitalt fokus og høje ambitioner inden for Paid Social.
- Mulighed for at præge Paid Social-strategien i en international omnichannel-virksomhed med mere end 3.500 butikker og stærke e-commerce-aktiviteter.
- Ansvaret for et betydeligt mediebudget, der giver et tæt samarbejde med nogle af branchens førende eksperter hos blandt andet Meta, TikTok og Pinterest samt tidlig adgang til at teste nye features og løsninger.
- Et stærkt fagligt miljø med fokus på vidensdeling, sparring og løbende udvikling.
- En uformel kultur med høj grad af tillid, fleksibilitet og en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv.
HVAD GÅR DIT NÆSTE JOB UD PÅ
Som Team Lead bliver du både faglig sparringspartner og leder for teamet. Du er med til at sætte retningen, skabe de bedste rammer for dine medarbejdere og sikre, at Paid Social fortsat leverer stærke resultater.
- Lede, motivere og udvikle et team af Paid Social-specialister og skabe en kultur præget af samarbejde, udvikling og høj faglighed.
- Ansvar for at videreudvikle JYSKs Paid Social-strategi på tværs af Meta, TikTok og Pinterest med fokus på forretningsmæssig effekt.
- Drive performance gennem datadrevet optimering, test, automatisering og skalering.
- Samarbejde tæt med interne stakeholders for at sikre stærk integration og koordinering på tværs af markeder og kanaler.
- Holde organisationen på forkant med udviklingen inden for Paid Social og omsætte nye muligheder til konkrete initiativer.
HVAD FORVENTER JYSK AF DIG
JYSK leder efter en kollega som:
- Har minimum fem års erfaring med Paid Social og evner at skabe resultater på tværs af platforme.
- Er klar til at tage næste skridt mod en lederrolle og motiveres af at udvikle mennesker – tidligere personaleansvar er ikke et krav.
- Kombinerer strategisk forståelse med hands-on eksekvering og har indgående kendskab til Paid Social-platforme.
- Arbejder datadrevet og omsætter analyser og indsigter til konkrete handlinger og målbare resultater.
- Tager naturligt ejerskab, arbejder proaktivt og struktureret i en international organisation med mange kontaktflader.
- Kommunikerer tydeligt, skaber engagement og opbygger stærke samarbejdsrelationer på tværs af organisationen.
- Motiveres af samarbejde, feedback og et miljø, hvor JYSK lykkes sammen.
LYDER DETTE SOM DIT NÆSTE JOB? Ansøg i dag!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Leader Programmatic & Social, Louise Leth Jørgensen på +45 22 31 22 84.
JYSK beder dig udelukkende vedhæfte dit CV. Hos JYSK skal du ikke skrive en traditionel motiveret ansøgning for at søge et job.