Hos BAADERs kunder kan IT'en godt gå lidt i fisk – og så er det dig, BAADER mangler!
Ja, der er fisk involveret. Men det er ikke dem, du skal lede. Som Teamlead for IT Project & Service får du ansvaret for holdet bag B'Logic®, BAADERs software, der samler og viser data fra fiskeindustriens produktion.
Du leder fra banen, ikke fra sidelinjen: Du er med, når projekter skal i mål, kunder har brug for hjælp, og IT'en driller. Holdet er stærkt, kunderne spændende, og produktet er BAADER ret stolte af. Nu mangler BAADER bare en, der vil tage roret.
Din rolle
- Du leder teamet og sætter retningen – prioriterer opgaver og ressourcer.
- Du driver projekter og service – skaber fremdrift, holder kvaliteten høj og tager selv del i opgaverne.
- Du er tæt på kunderne – tager ansvar for leverancer, kundeoplevelser og nye muligheder.
- Du følger økonomien – holder styr på budget, indtjening og fakturerbarhed.
BAADER forestiller sig, at du
- Har en teknisk tung profil med kendskab til databaser, netværk og integrationer, samt erfaring med projekt- eller serviceledelse.
- Er hands-on af natur og har lyst til at bygge noget op og forme det undervejs.
- Kan begå dig på dansk og engelsk (skriftligt og mundtligt) og har kørekort.
BAADER tilbyder
- En nyoprettet rolle i et velfungerende og selvledende team, hvor opgave- og kundeansvar ligger hos den enkelte.
- En grundig introduktion til BAADERs produkter, løsninger og branche.
- Typisk op til ca. 20 rejsedage om året til kunder i ind- og udland.
Personalegoder
- 6. ferieuge.
- Massageordning.
- Frugt- og frokost.
- Pensionsordning.
- Bruttolønsordning.
- Mulighed for hjemmearbejde.
Om BAADER
BAADER Group er en global virksomhed med 1.600 medarbejdere i mere end 30 lande og mere end 100 års erfaring inden for fødevareteknologi og løsninger til blandt andet fiske- og fjerkræindustrien. BAADER Logistix er en del af BAADER Group og udvikler MES og MIS software, der får produktion, data og processer til at spille sammen. Læs mere om BAADER på: www.baader.com