Bliver du motiveret af at drive efteruddannelsesindsatser fra start til slut? Og kan du arbejde i krydsfeltet mellem medarbejdere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og overenskomstparter? Så har GLS-A stillingen til dig.
GLS-A og 3F står bag Den Grønne Konsulenttjeneste. Konsulenttjenesten har til formål at understøtte virksomhedernes strategiske kompetenceudvikling og matche fremtidens kompetencebehov for både virksomheder og medarbejdere inden for GLS-A’s medlemsområde.
StillingenSom uddannelseskonsulent i Den Grønne Konsulenttjeneste får du ansvaret for at hjælpe virksomheder og medarbejdere med kompetenceudvikling. Der er fokus på opkvalificering af medarbejdere lige fra grundskoleniveau til faglært niveau og måske videre til akademiniveau. Du har et tæt samarbejde med kollegaer i GLS-A og med 3F samt uddannelsesinstitutioner, og du vil få ansvaret for at igangsætte og gennemføre efteruddannelsesprojekter.
Rammerne for dit arbejde vil være uddannelsesbestemmelser i GLS-A's overenskomster (kompetencefonde mv.). Desuden vil direkte kontakt med virksomheder og medarbejdere være en væsentlig del af dit arbejde og kræver, at du er opsøgende i forhold til virksomhedsbesøg.
Dine primære opgaver vil være at:
- igangsætte uddannelsesdialogen på virksomheder og motivere virksomheder til systematisk uddannelsesplanlægning samt medarbejdere til uddannelse
- informere, rådgive og vejlede virksomheder og medarbejdere om uddannelses- og støttemuligheder, fra grundskoleniveau (FVU og AVU), AMU og eventuelt akademiniveau
- udvikle strukturerede brancherettede efteruddannelsesforløb i samarbejde med uddannelsesinstitutioner (for eksempel udbud af akademikurser, AMU-kurser og andet)
- gennemføre efteruddannelsesprojekter i samarbejde med 3F og GLS-A
- undervise og give oplæg om uddannelsesmuligheder for målgrupperne
Et succeskriterie for din indsats vil være, at virksomhederne og medarbejderne i øget omfang efterspørger efteruddannelse, og at aktiviteterne vurderes at være relevante og værdiskabende for både virksomheder og medarbejdere.
Din profilDer er flere veje ind til jobbet hos GLS-A. Du kan for eksempel arbejde med kompetenceudvikling og uddannelsesforløb blandt forskellige medarbejdergrupper i en større virksomhed. Du kan også være ansat i en uddannelsesinstitution, hvor du arbejder med uddannelse og er vant til at have kontakt med virksomheder.
Du kan have en akademisk baggrund eller en faglært uddannelse fra branchen og have en særlig interesse for efteruddannelse, kompetenceudvikling og projektledelse.
Du må gerne have undervisningserfaring eller erfaring med at afholde informations- og dialogmøder.
Som person er du udadvendt og kommunikerende, og du skal kunne se dig selv i at være en del på farten i forbindelse med dine indsatser. Du skal være i stand til at kunne motivere både medarbejdere og virksomheder til at sætte fokus på kompetenceudvikling og kunne arbejde både selvstændigt og struktureret, men samtidig have gode samarbejdsevner.
GLS-A tilbyderEt job med en høj grad af selvstændighed og muligheden for at kunne præge kompetenceudviklingen i flere brancher på tværs af medarbejdergrupper. Lønpakke efter kvalifikationer og med ansættelse og arbejdssted hos GLS-A i Skejby.
Ansøgning og samtalerHvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Lotte Julin Bock på mobil 2942 8416. Se også mere om Den Grønne Konsulenttjeneste her: www.dgkt.dk
Stillingen søges senest den 30. september 2026.
Indledende samtaler gennemføres den 9. oktober og anden samtale den 23. oktober med henblik på ansættelse den 1. december 2026.
Om organisationerneGLS-A er arbejdsgiverforening for landbrug, skovbrug, gartnerier, planteskoler, maskinstationer, golfbaner samt virksomheder inden for følgeindustri og landbrugsrådgivning. Foreningen har cirka 1000 medlemsvirksomheder og har indgået kollektive overenskomster med Fagligt Fælles Forbund, Dansk Metalarbejderforbund og HK. GLS-A understøtter medlemsvirksomheder bredt inden for områderne ansættelses- og arbejdsret, uddannelse og arbejdsmiljø.
Flere oplysninger kan ses på www.gls-a.dk.
Fagligt Fælles Forbund, 3F, er med cirka 280.000 medlemmer Danmarks største fagforening. 3F har blandt andet medlemmer og overenskomster inden for gartneri-, land- og skovbrug.