En stilling som uklassificeret reservelæge til neurokirurgi ved Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universitetshospital, er ledig til besættelse fra d. 1. november 2026, eller efter aftale, og 1 år frem.
Om Hjerne- og Rygkirurgi
Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universitetshospital varetager behandlinger på hoved-, regions- og højt specialiseret niveau jf. gældende specialeplan i neurokirurgi.
Den lægelige normering omfatter cheflæge, professor, 20 speciallæger, fire 1. reservelæger, to reservelæger og to reservelæger i introduktionsstilling.
Hjerne- og Rygkirurgi er i betydelig grad subspecialiseret og er organiseret i teamdannelse inden for områderne neuroonkologi, neuromodulation, spinalkirurgi, vaskulær neurokirurgi, basis cranii kirurgi, neurokirurgi på børn, liquordynamiske sygdomme og neurotraumatologi.
Reservelægen skal især bidrage med afdelingens rygaktivitet både i Klinikken og Dagkirurgi under supervision, men med mulighed for at opnå kørekort til selvstændig kirurgi inden for den degenerative lumbale rygkirurgi. Derudover vil reservelægen indgå i den almindelige drift.
Vagtforhold
7-skiftet, tilstedeværelsesvagt. I tilstedeværelsesvagt indgår reservelæger, 1. reservelæger og afdelingslæger.
Kvalifikationer
Afsluttet KBU-forløb.
Formalia
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Ansøgning skal fremsendes elektronisk, vedlagt CV, dokumentation for uddannelse og andre relevante bilag.
Der er ansøgningsfrist d. 27. september 2026.