Ung musiker og producer på 38 med DMD. søger frisk, empatisk hjælper

En ung musiker og producer i Tilst søger en frisk og empatisk hjælper til længerevarende vagter. Er du ansvarsfuld og fleksibel?

Ung musiker og producer på 38 med DMD. søger frisk, empatisk hjælper

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

OMRÅDE: 8381 Tilst

LIDT OM MIG:

Jeg lever en forholdsvis ungdommelig tilværelse. Jeg er en empatisk, snakkesalig og intelligent mand med drømme og håb for fremtiden. Musik er min helt store passion; jeg elsker koncerter og festivaler. Derudover går jeg op i film, mad, vin, rejser og oplevelser.

Jeg ønsker en venskabelig relation med Handicapformidlingens hjælpere, da jeg har hjælpere døgnet rundt og er et socialt menneske, der sætter pris på andres selskab.

JOBBESKRIVELSE:

Jeg søger en ny handicaphjælper til længerevarende vagter. Det er vigtigt, at du er ansvarsfuld, mødestabil, fleksibel og god til at varetage og strukturere mange forskellige opgaver. Almindeligt kørekort er et krav.

Arbejdet er primært i mit eget hjem og på ture ud af døren, og jobbet er meget omskifteligt. Erfaring er ikke en nødvendighed, da du modtager grundig oplæring, men det er selvfølgelig ikke et minus. Opgaverne varierer mellem personlig pleje, forflytninger, ledsagelse til arrangementer, indkøb, huslige opgaver, madlavning og respiratoriske opgaver (der oplæres i).

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Fleksibel
  • Selvstændig
  • Respekt og forståelse for at arbejde i et privat hjem
  • Ansvarsfuld
  • Mødestabil

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigst muligt
  • Fuldtid
  • Sidste frist for ansøgning: 30.09.2026
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Mødetid kl. 10 med længerevarende vagter
  • Handicapformidlingen forbeholder sig retten til at fjerne jobopslaget før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet.
  • Hvis du ikke har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra, at stillingen er besat til anden side.
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen.

LØN:

Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 2 i henhold til gældende takstblad.

KONTAKT:

Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail (gerne med et billede af dig selv). Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Thomas Søe på mail eller på telefon 71997388 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00. Ved eventuel henvendelse, oplys venligst medlemsnummer 200006.

HANDICAPFORMIDLINGEN:

Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør og specialist på området.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 30.9.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 11.9.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Handicapformidlingen
Location Icon
Adresse 8381 Tilst
Calendar Icon
Kontaktperson Thomas Søe
phone Icon
Telefon 71997388
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

8381 Tilst

Se større kort