Uopfordrede ansøgninger til stillinger som SPS-mentorer

Er du den støttende hånd, unge elever med funktionsnedsættelser mangler? AARHUS TECH søger løbende nye SPS-mentorer til at guide studerende på grundforløbet.

Uopfordrede ansøgninger til stillinger som SPS-mentorer

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

AARHUS TECH ansætter løbende timeansatte SPS-mentorer. Arbejdstiden er skiftende og kan variere mellem 5-17 timer om ugen.

Jobbet består i at støtte elever med en funktionsnedsættelse, som er på grundforløbet, i at bevare til og gennemføre deres uddannelse. Du vil få tilknyttet en række elever, som du selv får ansvaret for at tilrettelægge støtteforløbet sammen med.

Eleverne er langt overvejende unge teenagedrenge, som skal have en god start på en erhvervsuddannelse. Arbejdet med eleverne foregår på skolen i skoletiden eller i umiddelbar forlængelse af skoledagen og gives én til én eller som støtte i undervisningen.

Du skal være med til at rammesætte, strukturere, motivere samt skabe faglig og social trivsel for eleverne, ligesom din støtte skal være med til at kompensere for de udfordringer, som elevernes funktionsnedsættelse medfører. Det drejer sig typisk om at støtte elever med ADHD, autisme, angstproblematikker eller ordblindhed.

Din rolle og opgave som SPS-mentor skal således tilpasses, så den imødegår de udfordringer og barrierer, som den enkelte elev oplever i forhold til sin skolegang.

Din baggrund

Der er ikke et krav om en bestemt uddannelsesmæssig baggrund, men AARHUS TECH ser dog gerne, at du har erfaring med at arbejde med unge mennesker og meget gerne erfaring med at arbejde med eller viden om forskellige diagnoser.

AARHUS TECHs ønskekollega brænder selvfølgelig for arbejdet med målgruppen og kan favne, vejlede, motivere, inddrage samt støtte elever til at få succes med at tage en uddannelse på lige fod med skolens øvrige elever.

Der vil være mindre administrative opgaver i forbindelse med jobbet.

Det er vigtigt for AARHUS TECH, at eleverne får opbygget en god relation til deres SPS-mentor, og du skal derfor kunne se dig selv i opgaven gennem hele semesteret.

Dine kompetencer
  • Du har overblik, struktur og gode planlægningsevner, så du skaber sammenhæng for dig selv og dine SPS-elever.
  • Du er en tydelig, troværdig voksen, der forstår at sætte rammer i arbejdet med de unge.
  • Du er fleksibel og har et growth mindset – du kan se muligheder, er løsningsorienteret og tror på, at alle elever kan lære og udvikle sig.
  • Du evner at kunne ”bryde isen” naturligt, tage initiativ og hjælpe eleverne i forhold til deres udfordringer.
  • Du er rummelig og rolig og har stærke relationelle kompetencer.
  • Du er robust og kan også håndtere og støtte elever, når de er frustrerede.
Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse sker på individuelle vilkår som timelønnet. Timelønnen afhænger af din erfaring og ligger mellem ca. kr. 180-217 i timen. Du aflønnes for det antal timer, du læser med eleverne.

Ansøgningsfrist

Snarest muligt – der indkaldes løbende til samtaler.

Yderligere oplysninger

Hvis du er interesseret i et job som SPS-mentor, kan du sende din kortfattede ansøgning og CV, hvor du har lagt tydelig vægt på konkrete kvalifikationer og erfaringer med ovennævnte arbejdsopgaver. I din ansøgning bedes du skrive, hvorfor en ansættelse på mellem 5 og 17 timer om ugen er relevant for dig.

AARHUS TECH opfordrer alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen. Du bedes lade alle relevante erfaringer fremgå af ansøgning og CV. Dog skal du undlade at oplyse fødselsdato, alder eller følsomme personoplysninger.

AARHUS TECH er arbejdsmiljøcertificeret efter ISO 45001. Det betyder, at AARHUS TECH hele tiden forbedrer arbejdsmiljøet ved løbende og systematisk at vurdere risici, og at AARHUS TECH arbejder proaktivt med sikkerhed og sundhed for AARHUS TECHs medarbejdere.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 30.9.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (5–19 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn AARHUS TECH
Location Icon
Adresse Halmstadgade 6, 8200, Aarhus N
Calendar Icon
Kontaktperson Jesper Broch Holm
Email Icon
Email jbh@aarhustech.dk
phone Icon
Telefon 93911367
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Halmstadgade 6, 8200, Aarhus N

Se større kort