Verdens bedste handicaphjælper søges til fuldtidsstilling – Aarhus

Søger du en meningsfuld fuldtidsstilling som handicaphjælper i Aarhus? En kvinde i Risskov mangler netop din hjælp.

Verdens bedste handicaphjælper søges til fuldtidsstilling – Aarhus

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Jeg søger en ny personlig hjælper til mit gode, stabile og fleksible hjælperteam (BPA-ordning).

Om mig og jobbet

Jeg er en kvinde på 53 år med muskelsvind, elektrisk kørestol og brug for praktisk hjælp til det meste. Jeg bor i Risskov.

Mine hjælperes opgave er at være de kræfter, jeg ikke selv har, og hjælpe med at få min dagligdag til at fungere. Dette omfatter hjælp til alt fra personlig pleje, påklædning og forflytninger (med lift) til huslige opgaver, hjælp til pasning af min kolonihave og ledsagelse til alt tænkeligt som for eksempel indkøb, kurser, fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter. I den forbindelse skal man køre min bil, en kassevogn, der kræver almindeligt kørekort B.

Jobbet er en fuldtidsstilling på gennemsnitligt 42 timer om ugen. Mine hjælpere arbejder i et fast 4-ugers rul i længerevarende vagter. Man har blandt andet en fast hverdag (i den ledige stilling er det tirsdag) og hver 4. weekend (mødetid kl. 08). Teamet dækker tilsammen alle årets dage, herunder jul og nytår, og det er vigtigt, at du er fleksibel og kan hjælpe med at dække ind ved sygdom og ferie; det vil sige, at ekstra vagter forekommer engang imellem.

Jobbet kræver ingen særlig erfaring eller uddannelse, men jeg søger dig, der

  • er kvinde og ikke-ryger.
  • er lærenem, har en god fysik og kan tage fat.
  • trives med lange vagter, som giver tilsvarende meget sammenhængende fritid.
  • er fleksibel og yderst stabil.
  • er udstyret med en god situationsfornemmelse og en veludviklet sans for humor.
  • er god til at underholde dig selv i stille stunder.
  • kan lide at gå i haven og ikke er bange for at få jord under neglene.
  • er frisk på at tage med på ferierejser og køre bil i udlandet.
  • søger en længerevarende ansættelse.

Praktisk

  • Tiltrædelse: hurtigst muligt.
  • Løn efter Aarhus Kommunes takster (kan ses på bpa.aarhus.dk/loen/det-tjener-du-som-handicaphjaelper). Jeg gør opmærksom på, at der i min BPA-ordning ligger 6-7 rådighedstimer i døgnet, da mine hjælpere også kan sove.
  • Kørekort B til almindelig bil er et krav.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående beskrivelse og tror, at jobbet kan være noget for dig, ser jeg frem til hurtigst muligt at modtage en skriftlig ansøgning, hvor du fortæller om dig selv som person og om dine tanker om jobbet som hjælper. Skriv til Janne Poulsen: hjaelperhosjanne@gmail.com. Bemærk venligst ’ae’ i e-mailadressen.

Samtaler holdes løbende, og annoncen tages ned, når stillingen er besat.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 15.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Aarhus Kommune
Location Icon
Adresse Risskov 8240, Risskov
Calendar Icon
Kontaktperson Janne Poulsen
Email Icon
Email hjaelperhosjanne@gmail.com
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Risskov 8240, Risskov

Se større kort