Vi søger en reservelæge til landets største mave- og tarmkirurgiske afdeling, Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital

Er du reservelæge med kirurgisk erfaring? Landets største mave- og tarmkirurgiske afdeling i Aarhus søger en dygtig kollega til en spændende 1-årig stilling.

Vi søger en reservelæge til landets største mave- og tarmkirurgiske afdeling, Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital søger en reservelæge, som minimum har gennemført kirurgisk introduktionsstilling, til en uklassificeret 1-årig stilling med start 1. december 2026.

Region Midtjylland tilbyder en stilling inden for den almene og højt specialiserede behandling af kirurgiske sygdomme.

Hvem er Region Midtjylland?

Mave- og Tarmkirurgi varetager alle funktioner inden for det mavetarmkirurgiske område, inklusiv de højtspecialiserede funktioner, som er organiseret i teams. Herudover varetager afdelingen, på hovedfunktionsniveau, behandlingen af et bredt udsnit af kirurgiske lidelser i mave-tarmkanalen samt alle akutte funktioner.

Afdelingen deltager i varetagelsen af Vestdansk Blødningscenter og Traumeteamet. Akut- og traumefunktionen er organiseret i eget akut-kirurgisk team. Modtagelsen af de akutte kirurgiske patienter håndteres primært i regi af den Fælles Akutafdeling (FAA).

MTK består af 3 kirurgiske sengeafsnit med i alt 71 senge fordelt med 26 senge på henholdsvis Sengeafsnit 1 og 2 (SA1 og SA2) samt 19 senge på Sengeafsnit 3 (SA3), primært akutte kirurgiske patienter.

De mave- og tarmkirurgiske patienter i SA1 og SA2 er primært cancerpatienter og patienter i højtspecialiserede funktioner, som henvises fra andre hospitaler (lands- og landsdelsfunktioner). Afdelingen håndterer 7 kræftpakkeforløb samt 7 MDT-konferencer. Derudover har afdelingen tre klinikenheder: En fælles klinik, Klinik for Kikkertundersøgelser inklusiv en Motilitetsenhed samt en Analfysiologisk enhed i Klinik for Bækkenbundslidelser.

Hvad kan Region Midtjylland tilbyde?

  • Egne ambulatoriedage med fokus inden for galdevejssygdomme, nyhenviste patienter, kontrolpatienter, mindre ambulante behandlinger og proktologiske lidelser med mere.
  • Stuegangsarbejde på afdelingen, berøring med brede problemstillinger relateret til både akutte og kroniske patienter, herunder især den postoperative pleje.
  • Oplæring i kirurgiske og endoskopiske procedurer/indgreb i henhold til dine faglige kompetencer, for eksempel appendektomi og gastroskopi, samt videreudvikling af færdigheder fra eventuel tidligere kirurgisk erfaring.
  • Stort flow af akutte kirurgiske patienter og rig mulighed for oplæring i vurdering, gennemgang samt udredningsplan.
  • Godt læringsmiljø med mentorordning og mulighed for sparring.
  • Mulighed for deltagelse i forskningsprojekter ved en af afdelingens professorer.
  • Ugentlig undervisning for yngre læger.
  • Godt kollegialt samvær.

Det forventes, at ansøger skal indgå i mellemvagtslaget. Aften-/nattevagten er delt (2-skifte) på både hverdage, i weekender og helligdage. Derudover er der et bagvagtslag i tilstedeværelsesvagt og desuden et bagbagvagtslag i tilkaldevagt.

Har du behov for yderligere information om afdelingens uddannelsesmiljø, kan du se seneste inspektorrapport fra sommeren 2025 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Yderligere oplysninger og nærmere beskrivelse af stillingens indhold kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlige overlæger Sune Brinck Erichsen på suneri@rm.dk eller Marianne Lund Lomholt på mail malomh@rm.dk.

Ansøgning samt relevante bilag skal være modtaget senest d. 1. september 2026.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er i henhold til EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026, forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling, inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Oplysninger

Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.12.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Region Midtjylland
Location Icon
Adresse Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Calendar Icon
Kontaktperson Sune Brinck Erichsen
Email Icon
Email suneri@rm.dk
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N

Se større kort