Keramisk atelier i Viby J inviterer indenfor til åbent værksted
Det lokale keramiske studio Laoru Laoru i Viby J åbner dørene til et uformelt Open Studio-arrangement lørdag den 30. maj kl. 10-14.
Det lokale keramiske studio Laoru Laoru i Viby J åbner dørene til et uformelt Open Studio-arrangement lørdag den 30. maj kl. 10-14. Her inviteres naboer, nysgerrige og kunstinteresserede indenfor til at opleve værkstedet, møde kunstnerne bag og komme tættere på det kreative univers.
Laoru Laoru arbejder med skulpturer og relieffer inspireret af antikkens former og fortællinger, og på dagen vil gæsterne få mulighed for at se værker, som normalt ikke er udstillet. Derudover vil der være salg af 2. sortering samt særlige værker til nedsatte priser.
Arrangementet finder sted på Ormslevvej 23, 8260 Viby J, og alle interesserede er velkomne.
