Vi er jo både ateister og stærkt religiøse, og vi er både stærkt venstreorienterede og gamle kommunister og det modsatte, men når vi synger sammen, så forenes vi – og det er stærkt, siger Bjarne Højlund.Familiekoret er samtidig et eksempel på, hvordan det frivillige foreningsliv spiller en stor rolle i kulturlivet.
Det er en meget stor opgave at stable sådan et projekt på benene, siger Jakob Kudsk Skoffer, hvis Højlundske efternavn røg, da hans farmor tog sin mands navn.Han står for første gang i år for at arrangere koncerterne. Og det er ikke noget, man kommer sovende til.
Der skal koordineres med kirker, orkester og solister. Der skal søges om fondsstøtte, der skal lægges budget og laves regnskab, der skal arrangeres spisning i øveweekenderne, der skal laves plakat og sælges billetter, og der skal skabes opmærksomhed i medierne, fortæller den uprøvede arrangør.
Alle hjælper til
Men det går hele går op på grund af de mange frivillige og kompetente kræfter i familien.Så er der nogen, der melder sig til at stå for at arrangere maden, andre kan finde ud af at designe en plakat og en tredje melder sig til at hente vores tyske tenorsolist i Billund Lufthavn, fortæller Jakob.I sidste ende er det dog musikken, der er formålet med det hele.
Når de første toner fra orkestret lyder inde i kirken, og koret kort efter synger ”Herr!” (det første ord i værket, red.) af fuld hals – så giver det hele mening, siger Jakob.Koncerten foregår i Sankt Lukas Kirke i Aarhus den 22. marts kl. 16. Billetter kan købes på Mobile Pay (781059) eller i døren med betalingskort – så længe der er ledige pladser. Mobile Pay-kvitteringen gælder som billet.
