Et helende værktøj til personlig og spirituel udvikling
Skriv fra hjertet er mere end en bog – det er en sjælelig invitation. Den fungerer som et inspirerende og helende værktøj, der hjælper læseren med at slippe fortidens begrænsende overbevisninger, være fuldt til stede i nuet og forbinde sig med sit sande jeg. Bogen guider læseren gennem transformerende skriveøvelser, der inviterer til at udtrykke det usagte, slutte fred med fortiden, finde hjerteværdier og navigere i livets mange forandringer.For mig har ordene altid været et sted, hvor jeg kunne finde ro, klarhed og mod, fortæller Signe Tang. Jeg håber, at læserne gennem bogen vil opleve, hvordan ord kan forvandle frygt til frihed og skabe forbindelse til det, der virkelig betyder noget.
En bog, der skiller sig ud
Formidlet i brevform føles bogen som en personlig samtale mellem forfatter og læser. Hjertebrevene er rettet mod både nære relationer, universelle energier og naturkræfter, og de står som lysende eksempler på, hvordan kærligheden – og herigennem friheden – findes overalt, hvis vi tør åbne os for den. Signe Tang deler sin egen livshistorie, fra barndommens udfordringer til livets op- og nedture og bygger på smukkeste vis bro til den personlige udviklings transformative kraft.Ved at dele min historie ønsker jeg at inspirere andre til at finde modet til at være sig selv – og til at se deres eget liv i et nyt lys, forklarer hun.
