Matas på Lille Torv fejrer åbningen af butikken med et brag, når der fredag den 31. januar kl. 10.00 bliver slået op for dørene i den historiske bygning, der tidligere husede Paustian, på Lille Torv i Aarhus med gode åbningstilbud og goodiebags til de første 200 kunder, der handler for minimum 400 kr. (værdi 700 kr.).
Fra kl. 15.00 skrues der yderligere op for festen med DJ, cupcakes, lykkehjul, uddeling af gavekort til 100 hurtige kunder (værdi 50 kr.), discoverbags med trendende indhold til de første 200 kunder, der køber for minimum 150 kr. (værdi 400 kr.) og meget, meget mere.
Fokus på sanserne og nye trends
Den nyåbnede butik bliver en del af Matas Life-konceptet, hvor kunderne inviteres til at gå på opdagelse i en mere inspirerende butik med fokus på sanserne, mens man også kan opleve helt nye butiksmedier, der fremhæver alle de trends og beauty-brands, man ser på de sociale medier.
Tidligere Grand Openings har været store tilløbsstykker, og det bliver også tilfældet på Lille Torv. Du kan se en video fra åbningen af Matas' nyrenoverede butikker på Vesterbrogade i København og Kronen i Vanløse her.