
To gange om året uddeler energi- og rådgivningskoncernen NRGi økonomisk støtte til projekter, der bidrager til den grønne omstilling. I denne runde har 25 projekter i Østjylland modtaget støtte. I alt bliver der uddelt 5 millioner kroner til initiativer, der gør en forskel for den grønne omstilling.
Hele otte projekter i Aarhus og omegn tildeles samlet over en million kroner. Projekterne spænder bredt fra energieffektive LED-lamper til danseforestillinger hos Bora Bora og udvikling af genbrugscykelværksted til udskiftning af ventilationsanlæg hos Søften Forsamlingshus.
Tommy Jakobsen, koncernkommunikationschef i NRGi, glæder sig over de stærke projekter, der sættes i gang i Aarhus og omegn:
Vi ser en imponerende vilje blandt lokale aktører til at tage ansvar og tænke langsigtet i den grønne omstilling. De otte støttede projekter i Aarhus og omegn er eksempler på initiativer, der ikke blot skaber værdi lokalt, men også bidrager til den grønne omstilling, siger han.
Har nu støttet over 500 lokale projekter
Tommy Jakobsen fremhæver særligt den lokale drivkraft bag projekterne og det stærke engagement fra både frivillige og foreninger:
At vi siden 2016 har støttet over 500 projekter er en milepæl, vi er stolte af. Når vi uddeler støtte gennem Værdipuljen, ser vi igen og igen, hvordan lokale kræfter omsætter idéer til konkret handling, der gør en forskel. Det er både inspirerende og afgørende for at skabe en bæredygtig fremtid, understreger Tommy Jakobsen.
Siden 2016 har NRGi støttet mere end 500 projekter med over 60 millioner kroner gennem Værdipuljen.
Projekter i Aarhus og omegn, der modtager støtte:
- Grøn Bazar – bæredygtig udvikling i foreningslivet
230.000 kr. til Grøn Bazar 2025, der indsamler og uddeler brugt sportstøj og udstyr til dem, der har brug for en hjælpende hånd for at blive en aktiv del af det aarhusianske idræts- og foreningsliv. - Bora Bora – grønne danseforestillinger
122.000 kr. til at erstatte traditionelle teaterlamper med LED-lamper. Projektet har til formål at præge produktionen af danseforestillinger i en grønnere retning. - Søften Forsamlingshus (Hinnerup)
200.000 kr. til udskiftning af ventilationsanlæg til gavn for lokalområdets Forsamlingshus. Energioptimeringen vil betyde en energibesparelse på anslået 40 procent. - Sport X – Aarhus Ø
50.000 kr. til installation af varmepumper og energieffektivt LED-lys i klubhuset og træningsfaciliteter ved Sport X på Aarhus Ø. - Øgadernes Beboerforening (Aarhus)
74.000 kr. til en ny el-ladecykel til Øgadernes Beboerforening og analyse samt informationskampagne til at fremme dele-el-ladcykler i Aarhus. - Åbent genbrugscykelværksted (Aarhus)
350.000 kr. til at udvide Bikesavers koncept om et åbent genbrugscykelværksted for borgere og folk på kanten af arbejdsmarkedet i Aarhus. - Den Grønne Ungdomsbevægelse (Aarhus)
32.868 kr. til en el-ladcykel til Den Grønne Ungdomsbevægelse i Aarhus, der vil gøre det muligt at nå flere steder i Østjylland med klimainitiativer. - Fonden Skødstrup Idræts- og kulturcenter (Skødstrup)
100.000 kr. til optimering af ventilation, affaldssortering og LED-belysning hos Skødstrup Idræts- og kulturcenter.
Om Værdipuljen
Værdipuljen blev stiftet i 2016 af NRGi’s repræsentantskab for at støtte bæredygtige og nytænkende projekter i selskabets forsyningsområde. Puljen er åben to gange om året, hvor man kan søge om støtte til både store og små projekter. Puljen åbner igen for ansøgninger den 1. oktober 2025.