27. august 2026

|

Pressemeddelelse

Molslinjen finder ny CEO i Holland

Danmarks største passagerfærge-rederi, Molslinjen, har fundet sin nye CEO. Det bliver den 48-årige dansker, Rolf Nielsen, som kommer med international erfaring fra jobbet som COO i hollandske Hanseatic Global Terminals i Rotterdam.

Molslinjen finder ny CEO i Holland
Af: Molslinjen A/S | Foto: Molslinjen A/S/via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Molslinjen måtte en tur uden for landets grænser for at finde en afløser for Kristian Durhuus, som fratrådte sin stilling i rederiet i februar i år. Ny CEO bliver den 48-årige Rolf Nielsen, som dermed forlader jobbet som COO i Hanseatic Global Terminals i Rotterdam.

Inden da har han været Vice President, Head of Hub Terminals, hos APM Terminals i Haag efter at have bestridt flere topposter hos Mærsk.

Det er CEO for Nordic Ferry Infrastructure og tidligere CEO for Molslinjen, Carsten Jensen, som har ledet arbejdet med at finde en ny topchef til Danmarks største passagerfærge-rederi.

Rederiet er på vej ind i en meget spændende elektrificering af alle ruter, og i Rolf Nielsen har vi fundet den mand, som kan lede virksomheden ind i en ny elektrisk tidsalder siger Carsten Jensen

Molslinjen er et fyrtårn i Danmark og internationalt, når det gælder drift af passagerfærger. Rederiet har opnået flotte resultater – og nu gælder det så omstillingen til hurtigfærgedrift på strøm i verdens største elektrificeringsprojekt til søs. Den opgave kunne jeg ikke sige nej til siger Rolf Nielsen

Rolf Nielsen tiltræder på hovedkontoret i Aarhus den 1. januar 2027, og indtil da vil Carsten Jensen varetage funktionen.

Nøgleord
ErhvervTrafik & transportKlima & miljø
Event Information