Brugbare redskaber
Forløbet er for børn i alderen 8–14 år, der har en forælder eller søskende med diabetes. Her kan børnene møde andre i samme situation, dele tanker og oplevelser – og få et frirum til leg og hygge. Samtidig får de redskaber til at håndtere livet som pårørende – uden at det føles som undervisning eller terapi.Med tilbuddet sætter vi fokus på en hidtil overset gruppe børn, der kan kæmpe med svære følelser og oplevelser, siger Ida Astrup Jørgensen, børne- og ungekonsulent i Diabetesforeningen.
Ingen børn skal føle sig mindre elsket eller gå alene med svære tanker og bekymringer pga. diabetes. Målet er at give børnene et unikt fællesskab, hvor de kan give hinanden følgeskab i tanker, følelser og oplevelser, og at hjælpe dem til at få blik for, hvad de kan gøre, når tingene bliver svære pga. diabetes.Grupperne i Aarhus starter torsdag 14. august, og der er kun 10 pladser, som tildeles efter først-til-mølle-princippet.
