Opdateret den 28. august 2026: Tilkørslen mod Aalborg fra Djurslandsmotorvejen og Aarhusvej åbner fredag morgen den 4. september. Samme morgen vil der igen være to spor på E45 i nordgående retning forbi motorvejskrydset.
Vejdirektoratets arbejde med at udlægge det sidste lag asfalt og striber i det nye motorvejskryds ved Aarhus N rykker nu over i nordgående retning på E45 samt på tilkørslerne mod Aalborg.
De nuværende spærringer af frakørslerne i sydgående retning åbner igen fredag morgen den 21. august.
Trafikale konsekvenser
ilkørslen mod Aalborg fra Aarhusvej er spærret fra onsdag den 19. august klokken 05.30 til fredag den 4. september klokken 05.30.
Tilkørslen mod Aalborg fra Djurslandsmotorvejen er spærret fra tirsdag den 18. august klokken 18.30 til fredag den 4. september klokken 05.30.
Der vil være skiltet med omkørsel via til- og frakørsel 47 Tilst.
Trafikken på E45-motorvejen vil i nordgående retning være reduceret til ét spor med en hastighedsbegrænsning på 80 km/t forbi Motorvejskryds Aarhus N frem til 4. september.
Trafikanter bør forvente forlænget rejsetid, især i myldretiden. Vejdirektoratet opfordrer til at holde sig ekstra orienteret om trafikken, køre i god tid og følge skiltningen i området.
