Skip to main content
13. maj 2026

Nyt Aarhus-koncept samler 12 lokale oplevelser i én sommerkalender

Nyt Aarhus-koncept samler 12 lokale oplevelser i én sommerkalender. Det skal få flere til at opleve byen og støtte lokale erhvervsdrivende.

Af: Sommerlågen | Foto: Sommerlågen
PRESSEMEDDELELSE

Sommerlågen er en fysisk oplevelseskalender med 12 låger – lidt ligesom en julekalender bare om sommeren. Bag hver låge er en gratis oplevelse hos en lokal samarbejdspartner i Aarhus, fx et glas vin hos Pinot Vinbar, en biograftur hos Malling Bio, en salatbowl hos Øens Madhus samt oplevelser hos Kazo Izakaya, Aarhus Watersport Complex, Åben Ølbar, Spilcaféen, Friis Cykler, Skejby Fodboldgolf, Øens Madhus, Golfsimulator Aarhus, Match Padel og Pluk Selv Aarhus. Kalenderen er gyldig fra 1. juni til 31. august 2026.

Kalenderen koster 250 kr. og har en samlet oplevelsesværdi på 1.665 kr.

Skabt for at støtte det lokale Aarhus

Sommerlågen er stiftet af Cecilie Harbo og Victoria Høgh. De er begge studerende på Erhvervsakademi Aarhus. Ideen til Sommerlågen fik de i forbindelse med et projekt på uddannelsen, hvor de selv skulle opfinde en businesscase. 

Vi er begge nye tilflyttere, og vi synes, at byen har fantastisk meget at byde på, og i stedet for at lave en almindelig case, hvor der måske er mest fokus på salg, lavede vi et benspænd for os selv, hvor vi ville skabe noget, der giver værdi hele vejen rundt. Værdi til dem, der bruger kalenderen, til de lokale, fysiske forretninger og til Aarhus som by. De lokale steder er med til at gøre Aarhus til Aarhus, og vi håber, at vi kan være med til, at flere får øjnene op for dem, siger Victoria.

Donerer til Aarhus Hjælper

For hver solgt kalender donerer Sommerlågen 10 kr. til Aarhus Hjælper, en frivillig forening, der samler ind til socialt udsatte børn, unge og voksne i Aarhus. Foreningen har i over et årti støttet lokale projekter rettet mod bl.a. udsatte børn, mennesker med udviklingshandicap og sørgende børn og unge.

Vi ønsker at give noget tilbage. Aarhus Hjælper arbejder frivilligt og lokalt, og det er præcis den slags indsats, vi gerne vil være med til at støtte, siger Cecilie.

Designet af lokal kunstner

Det visuelle udtryk er skabt af den dygtige lokale kunstner Anna Lysdahl, der har illustreret et kort over Aarhus med alle 12 samarbejdspartnere. Kalenderen er trykt på 100 procent genbrugspapir og godkendt til Svanemærket.

Sommerlågen kan købes på sommerlaagen.dk

Om Sommerlågen 

Sommerlågen er en fysisk oplevelseskalender med 12 låger, der hver giver adgang til en gratis oplevelse hos en lokal samarbejdspartner i Aarhus. Kalenderen er gyldig hele sommeren 2026 og kan købes på sommerlaagen.dk

Sommerlågen er grundlagt af Cecilie Harbo og Victoria Sommerlågen og donerer 10 kr. pr. solgt kalender til Aarhus Hjælper.