Den traditionelle arkæologiske tolkningsmodel har i flere tilfælde vist sig at være fejlagtig, og det rejser spørgsmålet om, hvorvidt vores opfattelse af køn i vikingetiden har været for stereotyp. Projektet åbner desuden for erkendelsen af nye identitetsmarkører og vil forhåbentligt give os et mere nuanceret billede af vikingetidens mennesker og samfund i Norden, forklarer Anna K.E. Tjelldén.Anna K.E. Tjelldén er ph.d. i konservering og ansat på Moesgaards Afdeling for Naturvidenskab og Konservering. Hun arbejder med en ny analysemetode, der gør det muligt at bestemme køn ud fra tandemalje. Emalje er den hårdeste og mest resistente del af kroppen, og dermed også det sidste til at forgå. Det kan åbne for en helt ny forståelse af de mange grave, hvor skeletterne er meget nedbrudte og gravgaverne få, eller når der er tale om børneskeletter, som er svære at kønsbestemme.
En stor del af vores viden om vikingetiden bygger på fund fra elitens grave, hvor der kan være nedlagt heste, våben og smykker. Vores kendskab til de jævne gravlæggelser med beskedne kønsneutrale gravgaver, eller slet ingen, er langt mindre, uddyber Anna K.E. Tjelldén.Projektet indebærer kønsbestemmelser og nye tolkninger af over 200 individer fra seks vikingegravpladser på tværs af Norden. Desuden skal en forskningsudgravning i Danmark fokusere på nye identitetsmarkører i relation til den gravlagtes biologiske køn.
