Skip to main content
23. oktober 2023

PÅ EVENTUR med H.C. Andersen: Eventyr møder mindfulness og meditation

Mange lytter mere og mere til lydbøger, og her tager vi det et skridt dybere, da oplæsningen er live. Alt er lige nu og her – i et rum, der giver ro i krop og sind, og som giver fantasien plads i et fællesskab med andre.

Af: Isabella Ravn | Foto:

PRESSEMEDDELELSE FRA KULTUR SAMLER

Kom med når eventyr møder mindfulness og meditation.

Lyset i rummet er dæmpet, og farvet lys giver varme og stemning. En professionel skuespiller oplæser et, to eller tre af H.C. Andersens eventyr. Der er mulighed for at lægge sig på en yogamåtte med pude og tæppe over sig. Vi lukker øjnene og giver vores altid aktive synssans en pause, og skaber plads til høresansen samt vores fantasi. Vi er i et trygt rum sammen med andre, der også lytter til de gode historier samt skaber ro i krop og sind.

Når man er barn, får man oplæst historier af forældre og bedsteforældre, men hvorfor slutter det pludselig? Noget der er så rart og dejligt, kan da ikke pludselig stoppe? Man får pludselig at vide, at nu kan man jo selv læse, og så slutter oplæsningen pludselig. PÅ EVENTUR genoptager højtlæsningen, for det kan virkelig noget, især når vi mødes i rummet sammen.

Mange lytter mere og mere til lydbøger, og her tager vi det et skridt dybere, da oplæsningen er live. Alt er lige nu og her – i et rum, der giver ro i krop og sind, og som giver fantasien plads i et fællesskab med andre.

• Varighed: 45-60 minutter
• Ingen entré og ingen tilmelding. Bare kom og vær med.
• Alle er velkommen
• Vi har yogamåtter, puder og tæpper til de første 25.
• Medbring gerne selv yogamåtte, pude og tæppe.

Arrangør: KULTUR SAMLER
Tak til: Aarhus Kommune for at støtte PÅ EVENTUR med H.C. Andersen.