27. juli 2026

|

Pressemeddelelse

Pharmovital før stor overvægtskonference: Vi må ikke glemme livet efter vægttabet

Politisk debat og en kommende overvægtskonference sætter vægttab på dagsordenen. Vi taler dog for lidt om, hvordan danskerne får hjælp til at fastholde vægten, mener Pharmovital.

Pharmovital før stor overvægtskonference: Vi må ikke glemme livet efter vægttabet
Af: Pharmovital ApS | Foto: Ivan Boll/Pharmovital

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Nicki Jensen stod i en situation, som mange andre danskere kan genkende fra deres egen vægtrejse: Kiloene var kommet af, men nu begyndte en anden kamp.

Den 50-årige bygningsmaler havde nemlig tabt sig med medicinsk vægttabsbehandling, men efter en periode med bivirkninger, maveproblemer og stilstand valgte han at stoppe behandlingen. Kort efter begyndte vægten igen at gå den forkerte vej.

Jeg havde jo allerede været i gang og følte, at jeg var kommet et godt sted hen, så det slog mig lidt ud, at vægten begyndte at gå den forkerte vej igen , siger han.

Nicki Jensen fandt senere det receptfrie vægttabsprodukt Formoline L112, som han stadig bruger som støtte til at holde fast i de nye vaner. For ham blev det en mere stabil del af hverdagen, hvor vægten ikke faldt dramatisk fra uge til uge, men hvor han til gengæld slap for de gener, der tidligere havde fyldt, og oplevede, at udviklingen igen gik i den rigtige retning.

Nicki Jensen er ifølge Pharmovital, der står bag produktet, et eksempel på en problemstilling, som bør fylde langt mere i debatten om overvægt: For hvad sker der efter vægttabet?

Debatten om vægttab rykker sig i disse måneder. Nye studier om vægtvedligeholdelse har fået stor opmærksomhed i medierne, samtidig med at den nye SSFMR-regering har sat overvægt på den politiske dagsorden, og Nationalt Center for Overvægt og Steno Diabetes Center Aarhus snart samler fagfolk til konferencen 'Skal vi medicinere os ud af svær overvægt?'.

For Pharmovital er det en vigtig anledning til at udvide samtalen.

Vægttabsmedicin har givet mange mennesker nye muligheder, og den debat er vigtig og nødvendig. Men vi må ikke glemme det, der sker efter vægttabet. For mange mennesker er det ikke nok at tabe sig. Den svære opgave er at fastholde vægten i en almindelig hverdag bagefter siger Eskil Krogh, direktør i Pharmovital

Udviklingen gør ifølge Pharmovital behovet endnu tydeligere. Den Nationale Sundhedsprofil viser, at andelen af danskere med svær overvægt er steget fra omkring hver syvende voksne dansker i 2010 til knap hver femte i 2025. Samtidig har Statens Institut for Folkesundhed fremskrevet, at op mod hver tredje dansker kan leve med svær overvægt i 2040, hvis udviklingen fortsætter.

Derfor mener virksomheden, at diskussionen om vægttab også bør handle om de løsninger, der kan fungere i en almindelig hverdag.

Vi håber, at konferencen bliver anledning til en bredere samtale om vægtvedligeholdelse. Ikke kun om medicinsk behandling, men også om vægtkontrol, vaner, hverdagsstruktur og dokumenterede løsninger, der kan hjælpe mennesker med at holde fast. For hvis løsningen ikke kan fungere som en del af hverdagen, holder den sjældent i længden , siger Eskil Krogh.

For Nicki Jensen har det været afgørende, at vægttabet ikke skulle kræve et liv uden plads til almindelige glæder. Han fortæller, at han i dag har fået mere struktur omkring madpakker, måltider og hverdagen, og at han samtidig oplever, at der er plads til at tage ud at spise med sin søn eller nyde weekenden, uden at vægten igen bliver kilde til konstant uro:

Den største forskel er, at jeg har fået mere ro omkring min vægt og ikke længere stresser over det. Før gik jeg og tænkte: Er det godt nok det her? Får jeg for meget mad? Har jeg spist forkert? Rører jeg mig for lidt?.

Event Information