20. august 2026

|

Pressemeddelelse

PRESSEINVITATION: Oplev mayaernes skjulte verden

Moesgaard inviterer til reception på særudstillingen Maya – Riget under junglen

PRESSEINVITATION: Oplev mayaernes skjulte verden
Af: Moesgaard | Foto: Moesgaard

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

I århundreder har en af verdenshistoriens mest fascinerende civilisationer ligget skjult under Mesoamerikas tætte jungler. De seneste årtiers forskningsgennembrud har revolutioneret vores viden om mayaerne. Nye teknologier og afkodningen af deres hieroglyffer har åbnet et vindue til en verden, som indtil for få år siden var skjult under junglens trækroner.

Snart åbner Moesgaard dørene til den kommende særudstilling

Maya – Riget under junglen.

Som journalist inviteres du til at opleve udstillingen før den officielle åbning.

Tid:

8. oktober 2026 kl. 14.00.

Sted:

Moesgaard, Moesgård Allé 15, 8270 Højbjerg

I særudstillingen træder publikum ind under junglens grønne tag og tilbage til mayaernes storhedstid for omkring 1.300 år siden. Her møder vi Slangedynastiet fra storbyen Calakmul, hvis herskere hævdede at nedstamme fra guderne og regerede over mayaernes mægtigste rige.

Gennem storslåede genstande, sanselige scenografier og ny forskning udfolder udstillingen fortællingen om en civilisation, der skabte imponerende byer, tempelpyramider og komplekse samfund midt i den tropiske jungle.

Tilmelding

Tilmelding senest den 5. oktober til Naja Kjærgård Laursen, presse- og PR-ansvarlig, på nkl@moesgaardmuseum.dk.

Særudstillingen 'Maya – Riget under junglen' åbner for publikum den 9. oktober 2026.

Nøgleord
KulturOplevelserTeknologi & videnskab
Event Information