29. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

Salling Christmas Garden vender tilbage med nye spektakulære oplevelser på toppen af Aarhus

Fredag den 13. november kl. 17.00 tændes julens magi igen på toppen af Salling, når Salling Christmas Garden inviterer indenfor til et magisk og funklende vinterunivers højt over Aarhus.

Salling Christmas Garden vender tilbage med nye spektakulære oplevelser på toppen af Aarhus
Af: Salling Group | Foto: PR Salling Christmas Garden Aarhus

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Efter sidste års succes vender Christmas Garden tilbage til Salling ROOFTOP, hvor glitrende stier, lysinstallationer og stemningsfulde julefigurer forvandler ROOFGARDEN til et eventyrligt vinterlandskab. I år er julehaven udvidet med nye smukke tilføjelser, der giver nye oplevelser både for førstegangsbesøgende, og dem der besøgte Sallings Christmas Garden sidste år. 

Oplev øjeblikket, hvor julen tændes over Aarhus

På åbningsaftenen kan gæsterne opleve det særlige øjeblik, hvor hele Christmas Garden lyser op, og kan stå midt i det funklende juleunivers med Aarhus' tage og skyline som baggrund, mens tonerne fra strygere sætter stemningen for julen. En oplevelse, hvor lys, musik og byens vintermørke går op i en højere enhed.

Nye lysoplevelser leger med bevægelse

I år har Sallings julelysdesigner skabt nye elementer til det fortryllende vinterunivers på ROOFTOP. Årets design inddrager bevægelse som et billede på den travle juletid.

Mellem trækronerne glider elegante, lysende svaner lydløst gennem Christmas Garden som en frossen flok, der indfanger den nordiske vinters ro og renhed. Rundt omkring på ROOFTOP springer hvide, lysende ildkugler frem og tilfører julelandskabet energi og dynamik. Sammen skaber de en smuk kontrast mellem julens travlhed og de rolige øjeblikke, hvor vi stopper op og nyder stemningen.

Højt over det oplyste julelandskab svæver en ørn med et vingefang på over tre meter. Som et symbol på storhed inviterer den gæsterne til at løfte blikket og for en stund hæve sig over julens travlhed.

Julehygge med udsigt over byen

På ROOFTOP kan gæsterne gå på opdagelse i det nye julemenukort med lækre fristelser som Sallings ikoniske julebræt, hjemmebagte æbleskiver og gløgg. I de hyggelige vinterigloer kan man slå sig ned på bløde skind under varmelamperne og nyde god mad og varme drikke med udsigt over Aarhus. Den oplagte destination for alle, der vil opleve julestemningen helt tæt på, hvad enten man lægger vejen forbi med familien, mødes med vennerne eller kigger ind efter arbejde.

Christmas Garden holder alle dage åbent en time længere end stormagasinet, så du har en ekstra time til at opleve det lysende vinterunivers, og nyde det store udvalg af ROOFTOPs julefristelser.

Find åbningstider på Salling | Shop bolig, skønhed, fashion og meget mere . 

Salling Christmas Garden har gratis adgang og kan opleves hver dag frem til og med den 3. januar 2027. 

På åbningsdagen forventes mange besøgende, så kom gerne i god tid.

Der er lukket den 24., 25. og 26. december.

Praktisk information

  • Dato: Fra fredag den 13. november 2026

  • Christmas Garden tændes: Kl. 17.00

  • Sted: Salling ROOFTOP, Aarhus

  • Entré: Gratis

  • Sidste åbningsdag: 3. januar 2027

  • Lukket: Den 24., 25. og 26. december

Nøgleord
FritidOplevelser
Event Information