Skip to main content
7. juni 2023

Smag på verden i Aarhus

Væksthusene i Aarhus fejrer de lyse nætter og holder aftenåbent til kl. 21 hver onsdag fra 28.6.2023. Her kan man bl.a. få rundvisninger.

Af: Rikke Hansen | Foto:

PRESSEMEDDELELSE FRA AARHUS UNIVERSITET SCIENCE MUSEERNE

Væksthusene i Aarhus fejrer de lyse nætter og holder aftenåbent til kl. 21 hver onsdag fra 28.6.2023. Her kan man blandt andet komme på smagfulde rundvisninger om planter fra det globale køkken.

Det er sommer, og snart starter ferierne til de fremmede himmelstrøg. Men man behøver ikke rejse langt væk eller have et stort feriebudget, hvis man vil opleve planter fra hele verden. Det kan man gøre gratis hver dag til kl. 17 i Væksthusene i Aarhus. Fra onsdag 28. juni til 9. august 2023 holder Væksthusene også aftenåbent til kl. 21 hver onsdag.

Vil man smage på og høre spændende historier om de eksotiske planter i Væksthusene, kan man booke en rundvisning med smagsprøver kl. 16.30-17.30 og 18.30-19.30. Pris 70 kr.

Smagfulde rundvisninger

Smag på planter fra hele verden og hør om, hvordan den mad, vi spiser, hænger sammen med det sted, vi bor, og de naturgivne betingelser, som findes der. Hvor dansk er den mad, vi spiser til daglig? Find ud af, hvor global den ældste mormor-mad faktisk er, og hvor de planter, som vi bruger til madlavning, vokser. Hør om, hvorfor maden i troperne er så stærk, hvorfor krydderurter smager, som de gør, og hvor meget der skal til for at producere en ananas og fragte den fra troperne til Danmark. Smag fx på lotusplantens frø, maniok og kogebanan og meget andet spændende.

Appetit på mere?

Er man sulten efter mere end smagsprøver, kan man spise et lækkert måltid i Væksthusenes Cafe, som også holder aftenåbent. Bestilling af mad skal dog ske inden kl. 20.

Åbningstider Væksthusene 1.6 – 31.8.2023

Mandag-fredag: kl. 9-17
Lørdag-søndag og helligdage: kl. 10-17
Onsdag (28. juni – 9. august) kl. 9-21 (cafeens køkken lukker for bestilling kl. 20)
Væksthusenes Cafe åbner alle dage kl. 10.
Gratis adgang.

Sted

Peter Holms Vej
8000 Aarhus C

Tidspunkter for Smag på verden i Aarhus 2023

Hver onsdag fra 28. juni til 9. august. kl 16:30-17:30 og 18:30-19:30
Begrænset antal billetter efter først-til-mølle.
70 kr. inkl. smagsprøver.
Køb billet til en smagfuld rundvisning på https://væksthusene.dk