Elever og studerende snyder deres undervisere, de snyder deres medstuderende, de snyder samfundet, de snyder sig selv. Og vi lader dem gøre det.
Sådan tolker lektor Tina Paulsen Christensen fra Institut for Kommunikation og Kultur og Grundforskningscenteret TEXT på Aarhus Universitet de data, der ligger bag en netop offentliggjort rapport med titlen ”GAI i en læringskontekst”, der er en del af projektet ”AI – didaktik, sprog og kompetencer”.
Projektet, der er finansieret af Region Midtjylland, har til formål at fremme en konstruktiv anvendelse af AI og undersøger specifikt elevers, studerendes, underviseres og lederes erfaringer med generativ AI, og hvad der har ændret sig fra 2024, hvor man gennemførte en lignende undersøgelse.
4.885 elever og studerende, 440 undervisere og 46 uddannelsesledere har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen i 2026.
Specifikt er der tale om elever, studerende, undervisere og ledere fra HHX/HTX, EUD/EUX i Region Midtjylland og fra de erhvervssproglige uddannelser i engelsk, fransk, spansk og tysk på Aarhus Universitet.
Ubevidst inkompetente elever og studerende
Som en række tidligere undersøgelser viser rapporten, at elever og studerende i stor grad anvender AI-værktøjer i deres studiepraksis. Et måske overraskende resultat er, at 58-75 % af eleverne og de studerende siger, at de overvejer, om brugen af AI-værktøjer understøtter deres egen læringsproces, inden de beslutter sig for at anvende et sådant værktøj. Og ikke mindre end 62-84 % erklærer sig enige eller meget enige i, at ”AI-værktøjer har en positiv indvirkning på deres egen læring.”
Tina Paulsen Christensen, der er en af hovedforfatterne på rapporten, siger, at det umiddelbart lyder som en rigtig god nyhed i en tid, hvor vi hele tiden hører, at det er vigtigt, at elever og studerende anvender AI-værktøjer på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde, fordi det er forudsætningen for, at de faktisk lærer noget i stedet for at uddelegere alt tænkearbejdet til AI.
Efter hendes opfattelse er der dog meget, der tyder på, at mange elever og studerende er ubevidst inkompetente, når det handler om AI – også selv om 54-65 % af eleverne og de studerende angiver, at de fx kan forklare, hvordan en stor sprogmodel virker.
Hvis de unge mennesker vitterligt er i stand til at anvende AI-værktøjer på en læringsfremmende måde, så forstår jeg ikke, hvorfor vi i sommeren 2026 så, at en stikprøve gennemført af Danske Gymnasier viste, at gymnasieelevernes karakterer faldt mærkbart i skriftlig dansk. Min egen undervisning og besøg af gymnasielever her på universitet tegner desværre et helt andet billede. De har helt sikkert fået øjnene op for, at brugen af AI kan gå ud over egen læring. Men de har ikke den nødvendige AI-literacy til at kunne anvende AI-teknologier på en læringsfremmende måde. Og hvordan skulle de også det, når vi ikke har lært dem det siger Tina Paulsen Christensen
Faktisk er behovet for undervisning i AI et af de resultater, som for alvor træder frem i de analyserede data. På EUD/EUX er der 59 % og på HHX/HTX 79 %, der mener, at deres uddannelsesinstitution skal lære dem at anvende AI på en god måde. På universitetet gælder det for 93-97 %.
Mistænkeliggørelse og mangel på motivation
Undersøgelsen peger også på, at AI udfordrer relationen mellem undervisere og deres elever og studerende og sår tvivl om, hvorvidt vi har et retfærdigt uddannelsessystem. Kun 11-19 % af eleverne og de studerende erklærer sig enten uenige eller meget uenige i, at ”min brug af AI-værktøjer gør, at jeg får bedre karakterer”. Samtidig mener omkring halvdelen af eleverne fra HHX/HTX og studerende fra sproguddannelserne, at deres undervisere antager, at de har brugt AI til at løse opgaver, fordi de har adgang til teknologien. På EUD/EUX gælder det for 28 %. Undervisernes svar bekræfter dette. For kun 9-12 % af underviserne erklærer sig uenige eller meget uenige i, at elever og studerende anvender AI i deres opgaveløsning, når nu de har adgang til AI.
En elev beskriver nogle af de uheldige konsekvenser af udviklingen sådan:
”Nogle af mine lærere gider hverken give feedback eller karakterer til hjemmeopgaver, fordi “de kunne lige så godt være lavet med ChatGPT”… Hvorfor i alverden skal jeg så bruge min fritid på det?”
En anden skriver:
”Lærer giver ikke ordentlig feedback på afleveringer og baserer 100 % af karakteren på terminsprøver, fordi vedkommende tror, vi bruger AI. Har den konsekvens, at man ikke vil gøre sig lige så stor umage med afleveringer og ikke føler sig motiveret til at lave dem.”
En underviser beskriver omfanget af mistænkeliggørelsen sådan:
”Man har ofte mistanken, men kan ikke bevise det. Det gør, at man ender med at mistænke alle.”
En anden underviser skriver, at AI-snyd går ud over tilliden til et retfærdigt uddannelsessystem:
”Det er et kæmpe problem, at vi skal bruge tid på at undersøge mistanker om snyd. Det er også et problem, at vi mistænker de dygtige elever, der ikke har snydt. Og det er et problem, at de, der snyder, og ikke bliver opdaget, får bedre karakterer, end de ellers ville have fået, og dermed kommer foran i køen til uddannelser. Desuden rokker det ved hele uddannelsessystemets troværdighed, hvis ikke vi kan garantere, at det, der står på eksamensbeviset, er et udtryk for, hvad eleven faktisk kan.”
Vi skal vende udviklingen
Lektor Tina Paulsen Christensen mener på baggrund af rapporten, at vi som samfund og uddannelsesinstitutioner skal tænke os rigtig godt om. Ellers risikerer vi at uddanne en kognitivt doven ”generation AI”, som ikke vil kunne indgå i og bidrage konstruktivt til samfundet.
Som undervisere handler det også i en AI-tid fortsat om at motivere unge mennesker til at lære noget. Det har ikke ændret sig med AI. Men det er blevet væsentligt sværere, når nu AI kan løse langt de fleste af de opgaver, vi arbejder med i undervisningen og til eksamen siger hun
Undervisere skal klædes på til at kunne udvikle undervisnings- og eksamensformer, der ikke inviterer til misbrug. Det forudsætter, at det gøres irrelevant at snyde.
Kontrol er i min optik ikke vejen frem. For erfaringer har vist, at forsøg på kontrol ofte ender i bestræbelser på omgåelse fra elevers og studerendes side – og mistænkeliggørelse fra underviseres side. Der er kun en vej at gå: Hele uddannelsessektoren fra folkeskole til universitet skal klædes fagligt og pædagogisk på til at kunne navigere i den nye digitale virkelighed. Det kan lyde dyrt og kræver en politisk satsning. Men på lang sigt er det helt sikkert den billigste investering siger Tina Paulsen Christensen
Fakta
Deltagere i spørgeskemaundersøgelsen i 2026:
- 4.885 elever og studerende fra henholdsvis HHX/HTX og EUD/EUX samt de erhvervssproglige uddannelserne på Aarhus Universitet
- 440 undervisere fra de samme uddannelsesinstitutioner
- 46 ledere fra de gymnasiale uddannelser.
Projektet er finansieret af Region Midtjylland. Det løb fra den 1. august 2024 til den 30. september 2026 og blev ledet af Learnmark i Horsens.
Projektet omfatter ti partnerskoler: Aarhus TECH, Herningsholm, Learnmark i Horsens, Mercantec i Viborg, Skive College, Tradium i Randers, Uddannelsescenter Holstebro, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern og Viden Djurs i Grenaa samt de erhvervssproglige uddannelser i engelsk, fransk, spansk og tysk på Aarhus Universitet. Ud over de nævnte uddannelsesinstitutioner indgår Center for IT i Undervisning (CIU) og det nu nedlagte Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) i projektet.
Rapport udarbejdet af Tina Paulsen Christensen, Helle Dam Jensen, Anne Schjoldager, Bente Mosgaard Jørgensen og Anja Krogsgaard Vesterager.
