Hvornår bliver hjernen klar til at forstå sprog og indgå i sociale relationer? Det vil professor Sarang Dalal fra Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab undersøge sammen med forskere fra University of Oxford og Université libre de Bruxelles.
Forskerne vil blandt andet undersøge, om hjernen bliver hurtigere til at behandle information, efterhånden som barnet vokser, og hvilken betydning det har for udviklingen af sprog og social forståelse. Med en ny type små, følsomme sensorer kan de måle hjernens aktivitet allerede før fødslen og følge udviklingen gennem barndommen.
Den nye generation af kvantesensorer er på størrelse med legoklodser, og det gør forskningen mulig. For første gang kan vi bruge præcis den samme teknologi til at måle hjerneaktivitet allerede før fødslen og følge, hvordan den udvikler sig gennem spædbarnsalderen og den tidlige barndom siger professor Sarang Dalal
I løbet af det seksårige projekt vil forskerne foretage omkring 750 målinger på fem udviklingstrin frem til otteårsalderen. Målet er at kortlægge, hvordan hjernen modnes, og få større indsigt i, hvorfor udviklingen kan forløbe anderledes hos blandt andet børn med autisme og ordblindhed.
Aarhus Universitet modtager omkring 36 mio. kr. af den samlede ERC Synergy Grant-bevilling til projektet, der har navnet COG-MAT.
