Skip to main content
24. juni 2025

Tilkørslen til Aarhus Syd Motorvejen spærret fra E45 mod Aarhus

Vejdirektoratets entreprenør skal lægge nyt asfalt på udfletningen fra E45 Østjyske Motorvej til Aarhus Syd Motorvejen. Trafikanter må derfor finde andre veje i aften- og nattetimerne, når de kommer sydfra på E45 og skal mod Aarhus.

Af: Vejdirektoratet | Foto: Aerodan/Vejdirektoratet
PRESSEMEDDELELSE

Torsdag aften går entreprenøren i gang med at fræse den gamle asfalt på den første del af Aarhus Syd Motorvejen fra udfletningen og halvvejs til <1> Hasselager op. Efterfølgende skal der lægges nyt slidlag og laves nye striber.

Mens arbejdet foregår, vil det ikke være muligt at køre fra E45 mod Aarhus ad Aarhus Syd Motorvejen, hvis du kører i nordgående retning.

Alternative ruter findes

Trafikanter kan fortsætte ad E45 til Motorvejskryds Aarhus Vest, hvor der skiltes med omkørsel ad E45 tilbage til <50> Hørning, hvor de via Torshøjvej og <1> Hasselager kan køre ind på Aarhus Syd Motorvejen.

For mange trafikanter vil det sikkert give mere mening at køre fra ved <51> Skanderborg N eller køre ind ad Silkeborgvej fra Motorvejskryds Aarhus Vest mod Aarhus alt efter, hvor de skal hen.

Arbejdet udføres over i alt fire aftener og nætter fra klokken 17:00 til 07:00 den følgende morgen.

Fra torsdag den 26. juni – fredag den 27. juni fræses den gamle asfalt af, og hen over fredag og weekenden vil asfalten på den korte strækning derfor være meget ru.

Fra mandag den 30. juni til torsdag den 3. juli vil den nye asfalt og striber blive lavet. Også her er der kun tale om aften- og natarbejde.

Et ekstra spor på E45

Vejdirektoratet udvider motorvej E45 mellem Kolding og Randers flere steder på en i alt 60 km lang strækning for at lette trafikken og de lange køer i myldretiden.

Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk