Vi arbejder os i den kommende tid væk fra Banegraven, og vi skal ombygge flere broer. Meget af arbejdet, ikke mindst ibrugtagning af det nye signalsystem, kræver, at der ikke kører tog, og derfor spærrer vi totalt fra om aftenen den 16. januar til og med den 27. januar. Det giver os samtidig mulighed for at tage spor 4-7 i brug i Banegraven, efter at de har fået ny spor og perroner, hvorefter vi går i gang med at give spor 2 og 3 samme tur, siger projektchef Helle Thambo.Fra uge 3 og til uge 16 er der desuden spærret for togtrafik nordpå, da sporene flere steder er taget op på grund af et omfattende jordarbejde.
Det bliver ikke en særlig sjov periode for passagererne, men spærringen er nødvendig for, at vi kan nå i mål med mange af vores opgaver, siger Helle Thambo.I perioden med totalspærring og efterfølgende spærring mod nord, vil der blive indsat togbusser. Der vil senere komme mere information om spærringsperioden, og om hvordan togbusserne afvikles.
