Skip to main content
15. maj 2025

Vintage møder rock’n’roll i Latinerkvarteret

Mød kunsthåndværkere og deres eventyrlige univers i det historiske Latinerkvarter!

Af: Roberto Ignatius Borgen | Foto: Roberto Ignatius Borgen
PRESSEMEDDELELSE

Tag med indenfor i Lone Borgens unikke værksted – en tidligere hestestald med en vikingebrønd under gulvet – og oplev en verden, hvor klassisk håndværk møder nyskabende udtryk. Lokationen har på det sidste været besøgt af turister fra krydstogtskibe, som har hørt om, at man på dette sted, kan stå på et af de ældste steder i vikingernes Aros!

Den internationalt anerkendte keramiker, med en fortid i England og inspiration fra rejser i Europa, Mexico og Kenya, udstiller sin seneste kollektion af både brugsting og unika, støttet af Statens Kunstfond. Hendes værker bygger bro mellem drøm og virkelighed, og sammen med Bente Hallsteins smukke smykker inviteres du til en sanselig oplevelse.
Lone har været primus motor for Værkstedet i Graven 16 i over 40 år, og var en af de første som forsøgte at skabe noget kreativt i hvad der dengang var et slumkvarter. I dag er gaden et kulturelt knudepunkt og en turistattraktion med et hyggeligt cafe- og kulturliv.

Grib chancen for at købe et stykke ægte kunsthåndværk og få en forfriskning i de inspirerende omgivelser.

Lone Borgen har igen i år besøg af guldsmed Bente Hallstein, som udstiller håndlavede smykker, som efter guldsmedens eget udsagn har en “vintage-meets-rock’n’rol”-vibe!

Åbent hus:
  • Fredag d. 23. maj kl. 15-19
  • Lørdag d. 24. maj kl. 11-17
  • Søndag d. 25. maj kl. 11-15

Entré: Gratis

Sted: Værkstedet, Graven 16F, 8000 Aarhus C